Nogen holder vinterferie, andre arbejder og jeg ligger syg med influenza. Malthe var syg først på ugen og har desværre smittet mig, men det er ikke det sværeste, det sværeste er at Buller (min franske bulldog) har været ved dyrlægen hertil morgen, da han skreg af smerte. 

Jeg kunne ikke selv tage afsted med ham, da jeg ligger syg og Malthe er hjemme fra dagplejen, indtil på mandag så han bliver helt frisk. Derfor havde jeg faktisk taget afsked med Buller, imens jeg græd ved tanken om ikke at skulle se ham mere, Buller har passet på mig i 5 et halvt år og har været som en bedste ven for mig. Jeg troede ikke at jeg skulle se Buller igen, fordi han har været igennem rigtig meget i form af større operationer mv. Så beslutningen om at han ikke skal igennem mere af den slags er taget for længe siden, men Buller er kommet hjem igen på lånt tid, da han nu får medicinsk behandling de næste 4 uger. 

Dyrlægen mente nemlig det var for tidligt, at aflive ham da han ikke umiddelbart kunne mærke nogen ændringer på hans ryg. Men det er hårdt at vide, at der på 4 uger skal der ske et mirakel, hvis Buller skal få lov til at blive 6 år til oktober <3 Jeg mærker tydeligt livet vise sig fra sin hårde side i denne tid, på mandag er det 2 måneder siden min morfar gik bort og det fylder stadigvæk rigtig meget hos mig og min familie.

Så derfor ligger min lykke lige nu i at Malthe har det godt og at min virksomhed går godt, jeg bliver nødt til så godt jeg kan at fokusere på de små positive ting i min hverdag. Da jeg ellers ville gå helt ned med flaget og bare kravle under dynen, men det er der ingen som har glæde af! 

Tak for dig der læser med <3 Din støtte er guld værd for mig!

 

Love, Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.