Søndag morgen, solen skinner og mit hjerte banker af glæde, faktisk banker det en lille smule af lykke <3 

Jeg føler mig så ubeskriveligt heldig, det er så utrolig rørende for mig at tænke tilbage på min livsrejse, mig der var den lille usikre pige i klassen, og nærmest en stor undskyldning for sig selv! I dag er billedet et helt andet, jeg er blomstret op, har fundet min rette hylde og har så uendeligt mange dejlige følgere – flest kvinder ;) I kan få selv den mest triste og grå dag, til at føles rar og SHINE alligevel, I skriver så mange søde ting til mig og jeg læser alle beskeder, samt svarer så godt jeg kan på alt.

I dag har jeg min egen virksomhed, en virksomhed der på kun 1 år har fået fuld fart på, og der sker nye ting hver dag. Når mine svigerforældre ser mig siger de “hver gang vi ser dig har du nye succes historier at fortælle”, og jeg ser altså min svigerfamilie et par gange om ugen. Jeg knokler fandme også for det, og arbejder for det ikke skal være løgn det meste af døgnet plus/minus, da jeg også bruger min tid på at være mor, nyde min hund, kæreste, veninder, events osv. Mit hjertebarn/min virksomhed får lov til at fylde meget her i den første tid, fordi jeg gerne vil gøre det til min levevej eller rettere sagt det har jeg gjort, men vil gerne kunne gøre det til en stabil sikkerhed for både min familie og mig selv.

Jeg er ikke længere bange for hvad folk siger eller tænker om mig, for jeg ved at jeg er gået den rigtige vej på min rejse, og jeg har tænkt mig at fortsætte uanset andres mening og holdning. Min familie er begyndt at åbne op og kan se jeg har gjort det rigtige ved at følge min egen drøm, også selvom det har været en lidt speciel drøm, så kan vi ikke komme uden om at min drøm er blevet en realitet og en KÆMPE SUCCES!!

Nu på tirsdag skal jeg til Chri Chri’s 1 års fødselsdag og jeg kan hundrede procent sætte mig ind i hvordan Christiane og hendes team har det, for det er stort når ens virksomhed / ens hjertebarn fylder 1 år <3 Jeg glæder mig så meget til endelig at møde Christiane in real life som man siger ;) Har set hende mange gange og gået lige forbi hende, men har endnu ikke mødt hende, så det bliver fantastisk at få lov til og glæder mig ligeså meget til at give hende min personlige Shine like a STAR gave. Skal nok på et senere tidspunkt afsløre indholdet.

Til efteråret sker der en masse bl.a skal jeg holde SHINE Retreat sammen med Coach Anja Damgaard, jeg skal holde min 29 års fødselsdag og webshops 1 års fødselsdag, som jeg ikke rigtig fik holdt på grund af sørgelige årsager i familien. Derudover er jeg ved at få produceret Shine like a STAR sengetøj, parfume, showergel mm. som bliver klar til julen. Jeg elsker at I er så aktive omkring ideer til nye varer i Shine like a STAR serien, og endnu mere taknemlig for at flere fysiske butikker samt webshops har henvendt sig til mig, fordi de gerne vil være forhandler af mine Shine like a STAR produkter <3

Alt giver mening og alt er lige som det skal være.

LOVE 
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.