I dag lærte jeg en lektie som jeg aldrig vil glemme igen, jeg var for hurtig om at melde ud på facebook, at et nyt samarbejde var i hus. For blot et par timer efter trak de tilbuddet tilbage og her sad jeg, med en følelse af at være overrasket og ærgerlig! Men os en følelse af at her var noget læring til mig, læring om hvor vigtigt det er at trække vejret før jeg fortæller mit netværk om min business.

Det føles nemlig som en KOLD SPAND VAND I HOVEDET, når man ved at hele netværket lige havde sagt tillykke og nu skal man så fortælle den dårlige nyhed.

Alle tanker kører igennem hovedet på få sekunder… Hvad vil de mon tænke? Kan jeg slet ikke drive business mere? Hvad er der galt med mig? Hvad er der galt med mine produkter?

Ingen ting! Der er ingen ting galt med mig, min business eller mine produkter. Jeg hører bare ikke til på den platform og kemien var der ikke, hvilket min mavefornemmelse havde prøvet at sige til mig flere gange, men jeg valgte at overhøre det, fordi jeg var så fokuseret på at være et sted hvor næsten “alle andre er”. 

Der hører jeg bare ikke til, fordi jeg hele vejen igennem har været meget unik og helt anderledes end andre business kvinder. Jeg siger ikke at jeg er bedre end andre, slet ikke, jeg har blot i 3 år gået min helt egen vej og derfor nytter det ikke at jeg prøver presse mig selv ind på en stor platform, hvor mine unikke produkter ville drukne i mængden!! 

Det betyder dog ikke at jeg ikke er lidt ked af det, for jeg havde set frem til det her samarbejde, men jeg var alt alt alt for hurtig ude og mærkede slet ikke efter inde i mig. Jeg tror på at der er EN MENING MED ALTING og hvem ved måske lander den helt rigtige aftale for min business i næste uge, det er sket før jeg skal bare tro på at det kan ske igen.

 

Love, Sofie Chloé

 

 

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.