Sommeren er ved at vinke farvel til os, eller osse har den vinket farvel for et par uger siden. Efteråret er begyndt at vise sit smukke jeg, og i går modtog jeg min længe ønskede lyserøde frakke fra Ganni. Det var en fest at hoppe i den, jeg kunne passe den og havde ikke en baby i maven som jeg havde sidste efterår, hvor det var umuligt for mig at passe noget fordi, ikke nok med der var en stor mave, så har jeg alle dage osse haft en stor barm! Men nok om det, i år nyder jeg at være tilbage i min krop uden smerter og kroppen fyldt med væske.

Jeg nyder at være glad og lykkelig, nyder Malthe og elsker rollen som mor, nyder min virksomhed som I ved virkelig er mit hjertebarn jeg kæmper for hver dag. Det er så fedt at stå op hver dag med et smil på læben, og virkelig glæde mig til at tænde min MacBook og åbne min mail, for der ligger altid noget spændende i den. En ordre, en samarbejdsaftale, en bestilling jeg har lavet, eller andre ting der gør dagen lidt bedre.

I skal vide at det betyder meget for mig, at I har lyst til at være en del af Shine like a STAR universet, og jeg bliver meget glad for jeres positive tilbagemeldinger omkring min kundeservice i shoppen. Jeg synes det er skønt at I tager så godt imod alle de nye varer, som jeg løbende får i shoppen. For mig giver det nemlig mening at der er flow, det er vigtigt for mig at der er basis varerne, men samtidig er det osse vigtigt at der kommer nye varer til engang imellem, samt limited editions. Det tror jeg på er det som gør Shine like a STAR Webshop til en populær shop blandt os kvinder, fordi vi gerne vil forny os engang imellem og have stimuleret alle vores sanser.

Der er ikke længe til at Shine like a STAR duftlysene kommer i salg i shoppen, og I kan godt glæde jer, det bliver en ren velvære oplevelse for alle sanserne. Et lille luksus lys med den fineste etiket og den lækreste boblende duft af champagne. Den vejledende udsalgs pris bliver 109,- kr. Jeg får helt sikkert flere forskellige duftlys med tiden da der skal være noget at vælge imellem, selv elsker jeg skønne duftlys lavet af naturlig voks og ikke for kraftig en duft. I de mørke måneder er der simpelthen ikke noget mere hyggeligt end levende lys og gerne med lidt duft, et duftlys er især godt til det lækre “home spa” da det stimulere alle sanserne, imens man forkæler kroppen med en god scrub og lotion efter et dejligt bad. Så i badekåben og ind i sofaen med et lækkert Shine like a STAR duftlys tændt og en udrensende kop te. You gotta love it!!

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.