Du kender til de eventyr vi kan læse om eller se på film, vi bliver draget, vi bliver nysgerrige og vi elsker hvordan det hele ender godt i ren kærlighed <3 Men det behøver ikke kun foregå i en bog eller på film.

Du kan leve dit liv som et eventyr, og det betyder ikke at du ikke støder på udfordringer, eller oplever hårde ting. Det betyder blot at du LEVER livet, og skaber MAGI i din hverdag uanset hvad du står i.

Hvordan kan du leve dit liv som et eventyr? 

Det kan du ved at arbejde med din indre selvkærligheds kerne, på dybt plan, vi skaber nemlig ikke noget på overfladen, vi skal dybt ind i os selv, vi skal opleve mørke ligeså vel som lyset.

Jeg er selv gået vejen igennem de seneste 7 år, som selvstændig, mor til min søn Malthe på 6 år og i jagten efter den perfekte bolig plus den store kærlighed.
I 2018 manifesterede jeg den vildeste bolig på Strandvejen med direkte havudsigt, og til næsten ingen penge, her boede jeg alene i 1 år. 

Det år brugte jeg på at finde mig selv igen, nyde tiden med min søn, når han var hos mig og resten af tiden var jeg meget alene, det var sundt for mig jeg var helt okay med det. Men jeg havde et mål og det var at finde kærligheden, jeg vidste han var derude et sted dog var det ikke let at bevare troen efter flere års søgen.

Min lejlighed indrettede jeg 100% efter feng shui, og jeg elskede hvert et rum, hver en detalje i mit hjem. 

Selvkærlighed, healing, mindfulness, postiv psykologi, spiritualitet og manifestation er blevet en intregreret del af mig. Jeg har lært hvor let det kan være at skabe sig drømmelivet <3 

Kærlighed til en anden og fra en anden var mit største ønske, men jeg drømte også om at begynde og rejse igen. De seneste 4 måneder har jeg været i Marokko, Stockholm, Prag og om lidt rejser min familie og jeg til Malaysia i 14 dage.

Til sommer skal jeg giftes med mit livs kærlighed og til september skal jeg være mor til mit 2. barn. 

Mit liv er blevet magisk, jeg lever mit liv som et eventyr med op og nedture, men jeg elsker min hverdag som selvstændig, mor, kæreste, veninde, kollega mv. Magien er altid til stede.

Så hvad vil jeg lære dig? 

Jeg vil være din selvkærlige spirituelle Mentor, og hjælpe dig hele vejen i 6 måneder.

Det foregår på 2 måder. Du kan vælge det fysiske hold, hvor du kommer hos mig i Nivå fysisk over 6 lørdage i alt, eller du kan vælge skype modellen som vil være 6 x 90 min. En session pr. måned.

De fysiske lørdage varer 6 timer pr. gang, så det fysiske forløb vil være mere intenst, end skype forløbet, men begge dele vil gøre dig til eksperten i at leve dit liv, som et eventyr.

Du vil modtage:

  • Selvkærlig personlig fjernhealing og gruppe healing.
  • Min guidens med clairvoyant indsigt.
  • Sparring med mig og de andre i gruppen.
  • Mindfulness meditation.
  • Selvkærlige madopskrifter. 
  • Guide til spirituelle ritualer og altre.
  • Mindfuld walk (hvis du vælger det fysiske hold).
  • Lækker sund og nærende frokost (hvis du vælger det fysiske hold).
  • Krystaller som vil støtte op om dig og din selvkærlige rejse.
  • Redskaber til let og enkelt at manifestere dine største drømme.
  • 2 x 90 min VIP mentor session alene sammen med mig (fysisk eller via skype).
  • 2 x BodyBliss behandling af 60 min. (fysisk eller via skype), hjælper dig med at slippe gamle blokeringer og handlemønstre.

Vælger du det fysiske hold afsluttes forløbet med en overnatning på Hotel Marienlyst i Helsingør, hvor 3 retters middag, spa og morgenmad er inkluderet.
Du deler værelse med en anden kursist, ønsker du ene værelse pålægges der et gebyr på 1.000 kr.

Prisen for det fysiske forløb inkl. frokost alle 6 lørdage, og hotel ophold på Hotel Marienlyst ved Helsingør med alt inkl. 12.000 kr. eks. moms.

Vælger du skype forløb er 8.000 kr. eks. moms.

Ratebetaling over 6 måneder er muligt, 1. rate indbetales ved tilmelding. 

Har du spørgsmål eller ønsker en anden betalingsordning, send en mail til sofie@shinelikeastar.dk 

Jeg glæder mig meget til vi kommer i gang, og til at se dig i marts 2020. 

Lad eventyret begynde <3

Datoer for fysisk forløb:

Lørdag den 7. marts kl. 10-16.00.

Lørdag den 4. april kl. 10-16.00.

Lørdag den 2. maj kl. 10-16.00.

Lørdag den 6. juni kl. 10-16.00.

Lørdag den 4. juli kl. 10-16.00.

Lørdag den 1. august kl. 10-16.00.

Har du valgt at deltage på det fysiske forløb, og er der en lørdag du ikke kan komme, så er det muligt at få en skype session efterfølgende. 

Er der mange aflysninger en lørdag på det fysiske forløb, vil der blive udsendt en ny dato, da det ikke vil give mening kun at sidde en kursist på undervisnings dagen.

Tilmelding er bindende og alle ratebetalinger skal overholdes. 

LOVE
Sofi Novalee 

Tidligere kursister siger:

Jeg startede på Sofi’s uddannelse da jeg havde behov for at finde ud af i hvilken retning jeg skulle bevæge mig ifht det spirituelle. Det har været meget lærerigt, og jeg er allerede blevet en del klogere på hvad det er jeg skal. Jeg syntes det har været super godt at der er forskellige temaer for hver gang.
Uddannelsen er det hele værd. 🌞
Natallie Claudiaisabell Müller

Jeg startede på Sofi uddannelse, da jeg ønskede at få mere indblik i den spirituelle verden og åbne op for nogle uudforskede sider af mig selv. Under uddannelsen bliver man kærligt guidet igennem en masse spændende emner og får indblik i hvilke værktøjer der kan hjælpe netop dig på vej. Sofi og de nøje udvalgte gæsteundervisere deler generøst og hudløst ærligt ud af deres viden og erfaring. Jeg vil klart anbefale Sofi’s uddannelse til dig der ønsker at få støtte til en livsforandring med mere selvkærlighed, livsglæde og bevidsthed.
Janne Skovgaard Kristensen