Jeg har længe været i tvivl om jeg skal dele denne historie med jer, og er kommet frem til at det skal jeg. For det kan være nogle af jer derude har siddet i samme situation og derfor kan sætte jer ind i de følelser som jeg har været i.

Sidste år bad jeg en virksomhed om hjælp til at promovere mig, hvem det er siger jeg ikke, da det er ligegyldigt og ikke kommer sagen ved. Men jeg betalte sidste år en virksomhed for at skulle lave PR for mig i et halvt år. Vi havde et rigtig godt møde, det hele lød fantastisk og meget lovende så min kæreste og jeg gik hjem for at tale tingene igennem, herefter besluttede vi os for at skrive under.

Det gik hurtigt op for mig at noget var helt galt, jeg modtog nemlig aldrig den halvårsplan som jeg var blevet lovet, herefter lavede de lort i den for at sige det rent ud, de kom nogle af mine allerdyreste smykker i Billedebladet 3 uger i træk, til en læser konkurrence i kryds og tværs delen. Det var bestemt ikke aftalen, da jeg havde givet dem nogle smykker de kunne bruge til konkurrencer, så det kostede mig en del ekstra at få dem sendt ud til vinderne.

I oktober sidste år afholdte jeg en Shine like a STAR Reception, inde på Hotel Guldsmeden i København, for at symbolisere jeg nu for alvor var igang og havde en virksomhed og et arbejde. Her kom vedkommende for sent og tog folk med jeg hverken kendte eller havde inviteret til min reception, derudover blev jeg gjort opmærksom på at de havde været med til at planlægge Shine like a STAR Reception og give goodiebags. Det var endnu en løgn, for hver en detalje og gæst havde jeg selv planlagt og inviteret med, plus jeg selv havde stået for al indhold af goodiebags, de havde været behjælpelige med selve posen, hurra det er da også noget at tage en masse penge for ;)

De 6 måneder kontrakten løb, gik vores kommunikation hel galt og de kunne ikke forstå at jeg ikke kom ind til dem for at “snakke og planlægge”, jeg kunne ikke forstå at de ikke kunne forstå jeg bor langt væk fra Købehavn og gik hjemme med Malthe, som på det tidspunkt kun var spædbarn. Alle andre jeg samarbejder med, har ingen problemer med at gøre det via Skype eller over Mail. Derudover beskyldte de mig for at være for langsom med gode billeder de kunne bruge til pressen, men hvorfor skaffe gode billeder hurtigt, når der ikke bliver gjort noget som helst for en?

Min historie ender med at jeg i februar måned modtager en inkasso trussel fra dem, hvor jeg kontakter inkasso for at høre hvad jeg skal gøre, da jeg på ingen måde har lyst til at betale de penge, som de mener jeg skylder dem. Inkasso siger til mig at jeg har gjort det rette ved ikke at betale, og jeg skal bede dem om en uddybende mail, hvor der står hvad de har lavet for mig og hvem de har talt med angående min shop og produkter. Min kæreste kontakter dem efterfølgende og beder dem om at sende en uddybende mail, ja jeg lod min kæreste tage over, for mig ignorerede de fuldstændig på dette tidspunkt!! 

Den mail vi fik fra dem var på ingen måde uddybende og blot endnu en bekræftelse for os om, at de ikke har foretaget sig noget som helst, blot krævede penge ind :( I alle disse måneder har mit humør kørt op og ned, jeg har været rigtig ked af det! Den dag de truede min virksomhed med inkasso, der blev jeg rigtig rigtig ærgerlig på mig selv over at have stolet blindt på de mennesker. Jeg fik ondt i maven, et stort sort hul som har gjort ondt lige siden. Jeg blev stresset over at have sådanne trusler hængende over hovedet, samtidig med at jeg har ærgret mig guld og grøn over at jeg i sin tid skrev kontrakt med dem.

Nu er de betalt og jeg håber aldrig nogensinde at skulle høre fra dem igen, vi hilste heller ikke på hinanden til Danish Beauty Award, der er kold luft imellem os. Det kunne være blevet ændret ved at jeg havde set nogle resultater, for hvad mine penge er gået til. Men det var åbenbart den lærestreg jeg skulle have og håber det var den eneste!

Pas på dig selv og alt hvad du har kært <3

LOVE
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.