Lige kommet hjem i dag fra en helt fantastisk tur til Oslo med DFDS Seaways, det har været så god en tur at jeg nu sidder og tænker det kunne jeg gøre igen og igen! Men den største grund til det er jo det som flere af jer ved fra facebook og instagram, at min kæreste igennem 27 måneder og far til vores søn friede til mig ved udsejling af Oslo fjord, med snefnug omkring os og lys i de mange små hjem langs kysten <3 Jeg får helt kuldegysninger når jeg tænker på det, både fordi det var koldt ;) også fordi det var så romantisk, et øjeblik følte jeg at vi var Kate og Leonardo i filmen Titanic <3 Vi har siden vi mødte hinanden talt om en dag at blive gift, da vi siden dag 1 har været stormende forelsket i hinanden og der ingen tvivl om at vi elsker hinanden meget højt. Kærligheden er kun blevet større efter at vores søn Malthe kom til verden for snart 1 år siden.

Vi havde i et par uger vidst at vi skulle på Oslo cruise før nytår og vi havde virkelig set frem til det og glædet os, især mig, fordi jeg ikke kan huske at have prøvet Commodore Class før, sidst jeg var afsted var med en gammel veninde og den tur kan du læse om her. Denne gang var der ikke storm eller høje bølger, eller det vil sige de høje bølger der var, var bølger af kærlighed, ikke bølger man blev søsyg af. Jeg synes det var fantastisk at opleve hvordan sådan et Oslo Cruise i lækker kahyt med bobler får en til at komme helt ned i gear og slappe helt af. Det var ved at være længe siden vi havde grint sammen sådan rigtigt, da der har været travlt med Lasses nye job og jeg selv har været meget fokuseret på shoppen, samt min sidste tid hjemme med Malthe inden han starter i vuggestuen på mandag. Men alle de ting fik vi på afstand under denne tur, det kunne mærkes helt ned i maven for vi grinede rigtig meget, fuldstændig som vi gjorde da vi mødte hinanden :)

Hjemmefra havde vi bestilt mad til begge aftner, den ene aften havde vi valgt buffet i 7 Seas og den anden aften havde vi valgt Explorers Steakhouse. I går aftes hvor vi spiste steak var virkelig lækkert og en succes, da vi blev så mætte af vores forret og hovedret at vi ikke kunne spise vores salat som vi havde købt ekstra til. Men nu er jeg også det man kalder en bøf pige, jeg elsker bøf med en god sovs!! Derudover skulle jeg prøve den morgenbuffet der kun hører til dem som bor på Commodore Class, det er ikke sidste gang jeg prøver det for det var rigtig lækkert, mange forskellige slags frisklavet juice, var især vild med agurk og mynthe, der var røræg med grøntsager, lækre pandekager, havregrød, yoghurt, laks, rundstykker, snegle og meget meget mere, det var skønt uden alt for mange mennesker, men mere roligt hvor vi kunne sidde i fred og nyde den flotte udsigt.

Jeg vil varmt anbefale at tage en kæreste tur med Oslo Båden, det er fantastisk når man bare gerne lige vil have et lille break fra hverdagen.

Du kan se tilbud på mini cruise her

10897027_10152827390673463_9158402456793310032_n 10410664_10152829474273463_4907966864768652958_n 10881641_10152833652138463_3133284877947327572_n 10891850_10152827625373463_6450264090013705842_n 10302097_10152829463988463_9099100832779657490_n 10891665_10152833652523463_5571618241884613019_n 10885277_10152833652723463_3995098728086641137_n 10351667_10152829776848463_4950303239805033983_n 10881564_10152833652403463_4420877903752165687_n 10888459_10152833652258463_1827173372130252502_n 10394848_10152832160308463_8921452634085274935_n 10881766_10152832161178463_7778597149896243014_n

 

Dette indlæg er sponsoreret af DFDS Seaways 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.