Fredag aften på Hotel Marienlyst sammen med min kæreste, vi skulle spise en lækker middag og opleve en intim koncert med en af mine helt store forbilleder – Medina. Det kunne i min verden ikke blive meget større!! Jeg havde glædet mig utrolig meget til denne aften og kan huske da jeg ringede til min kæreste den dag jeg så Marienlyst slog op på deres facebook side, at Medina ville komme og spille intim koncert spurgte jeg ham rent ud i tlf. vil du gøre mig meget lykkelig på 2 sekunder? Der blev stille også svarede han ja, hvem vil ikke gerne gøre sin kvinde lykkelig? Om ikke andet så for husfredens skyld  ;-) Jeg har fulgt Medina lige siden dengang hun kom frem for første gang og jeg tror aldrig jeg vil stoppe med det, for jeg synes hun er inspirerende på rigtig mange områder og alle kvinder kunne godt lære lidt af hende.

Vi kvinder skal nemlig lære at slippe os selv fri, være dem vi er og ikke være dem andre gerne vil have vi skal være. Stå ved vores holdninger og det vi tror på. Derudover kan Medina jo noget helt særligt, som jeg ikke kan og det er at synge som en drøm. Jeg elsker hendes musik og tekster, det er sange man selv kan relatere til på alle mulige måder  :-) Elsker også Medina’s stil, den er super cool og hun er jo helt utrolig smuk.

Konceptet med 3 retters middag og intim koncert efterfølgende er simpelthen noget af det bedste jeg har oplevet, og jeg har været til mange koncerter gennem tiden, det er noget af det bedste jeg kan gøre for mig selv. Elsker at folk slipper alt hvad de har, synger, danser og er glade på samme tid, energien er høj og man kommer hjem stadig helt høj af glæde. Jeg var så heldig at komme helt op foran og det var for mig stort i sig selv, at pludselig stå helt tæt med en kvinde, hvis musik jeg hører næsten dagligt, følger på instagram mm. Medina sang helt fantastisk og var skøn igår aftes, hun var ikke bange for at sige hun havde svært ved at holde ud og have hendes mega høje stiletter på, så hun smed dem og stod det meste af tiden på en kasse så hun kunne se os alle :-D

Her får du lidt billeder fra aftenen:

10295713_10152402777053463_4906452037851407143_n 10442360_10152404035433463_8860799364142819361_n 10386739_10152402789723463_5329621968626286977_n 10310958_10152402839648463_3795106065708079063_n 10306386_10152402839333463_8643037614829025170_n 149908_10152402838863463_1334686542649617590_n 10393689_10152404033833463_7473526911215862307_n 10415608_10152404033003463_7274317328316130406_n 10488020_10152404039128463_1579821650752789794_n 1908332_10152404031848463_5626199038552894417_n 10415723_10152402783828463_9090003275888038974_n 10491129_10152403270998463_3458074844985357270_n 10458154_10152403299418463_461116671970976996_n 10440890_10152403134103463_8229374867568115976_n 10389298_10152403134538463_188775900921259460_n

Om halvanden uges tid skal jeg til intim koncert med Christopher i Tisvilde Bistro, sammen med en kær veninde og det glæder jeg mig rigtig meget til både fordi jeg elsker det sted, men selvfølgelig også fordi Christopher er en charmerende krøltop  :lol:

Hvis du er træt af koncerter hvor du føler dig klemt, og har svært ved at høre musikken for det unge og meget glade/skrigende publikum, så skal du helt sikkert overveje intim koncert næste gang! Aldersgrænsen er 18 år og der bliver samtidig serveret lækker mad og drikke. Når man er 27 år som jeg vil man gerne nyde koncerten sammen med et mere voksent publikum!  ;-)

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.