Det er så vildt at om meget kort tid går min Shine like a STAR webshop i luften, og det er en kæmpe drøm som jeg har arbejdet hen imod de sidste 2 år. Jeg har faktisk drømt om det siden dengang jeg var elev i Matas, men lagde det på hylden da jeg startede som kontorelev efter at jeg fandt ud af jeg ikke skal stå i butik, selvom jeg er uddannet Materialist og elsker beauty/helse produkter. Nu har jeg så fundet ud af at jeg heller ikke vil egne mig til et helt almindeligt administrations kontorjob, hvorfor ik.. Jamen fordi Shine like a STAR er kommet helt ind under huden på mig, der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på min blog og mit web STAR univers som langsomt udvikler sig. Har flere mindre uddannelser som Mindfulness instruktør, Positiv psykologivejleder og nu igang med Spirituel mentor uddannelse. Kan du se hvad jeg mener? Der er alt for meget krudt i mig, jeg skal hele tiden ud og lege med min comfort zone, da jeg slet ikke kan lade være. Tror efterhånden jeg fungere bedst når jeg presser mig selv lidt, når jeg bevæger mig ud på det som andre vil kalde dybt vand. Jeg ville rigtig gerne være en firkant der passede ind i helt normalt 8-16 job, men nu har jeg prøvet flere gange både i Matas, DONG Energy, Coop’s Hovedkontor og andre forskellige steder. Det holder ikke, jeg er IKKE en firkant jeg er en cirkel  ;-)

Det er en svær balance med mit nye liv som mor og mit hjertebarn Shine like a STAR. For nogen synes jeg er mega sej og overskudsagtig, andre tror min baby bliver hel glemt og det gør han bestemt ikke!! Jeg føler bare at selvom jeg er på barsel og jeg ELSKER det <3 Så er jeg nødt til stadig at arbejde videre på mine drømme, som fremadrettet skal give mig brød på bordet, og vi er så heldige at have fået en meget nem og glad baby dreng som trives. Derfor føler jeg ikke at jeg skal sidde med hænderne i lommen og sige til mig selv “husk du er på barsel, så du må kun have fokus på Malthe og så må dine drømme være på standby indtil din barsel er slut”.

Jeg vil arbejde med mine drømme og ambitioner hele tiden, da jeg faktisk prøver at skabe et liv hvor frihed er noget der eksistere i vores familie. Et liv hvor jeg både er mor og karrierekvinde. Det ved jeg kan lade sig gøre og det skal jeg bare blive ved med at tro på. Men det er selvfølgelig svært ikke at lade sig påvirke af andre, og nogen synes jeg er inspirerende og cool imens andre synes jeg er møg irriterende, samt at jeg bare skal have fokus på min lille Malthe Baby og intet andet.

Har du selv stået i lignende dilemma og hvad gjorde du?

Hav en skøn aften, weekenden og melodigrandprix nærmer sig  :-D

Stjerne tanker
Sofie

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.