I dag har jeg holdt fri og hygget igennem med Malthe musen her i det grå, men ret lune efterårsvejr.
Vi har haft en skøn dag! Dagen startede på Café Kaiser i Helsingør, hvor vi prøvede deres nye brunch koncept med vælg 3, 5 eller 7 små retter, jeg elsker det koncept og hvor er det fantastisk at vi ikke behøver tage indtil København hver gang nu!!

Efter vi havde spist brunch tog vi til København for, at tage ind i Tivoli og for første gang i år få brugt vores årskort ;) Elsker Tivoli året rundt, men særligt når det er Halloween og Jul <3 
Da vi var derinde i dag passede det med, at skønne Rasmus Klump var på scenen og det regnede
(næsten ikke), efter showet kunne alle børnene komme op og kramme Rasmus Klump, det skulle Malthe selvfølgelig, hans mor elsker jo alle slags kendisser, så selvfølgelig stod vi gerne i kø i 20 min. og regn for at få et kram af dejlige Rasmus Klump :)

I Tivoli drak vi varm kakao med flødeskum og spiste popcorn, imens Malthe gik rundt med popcorn sagde han højt “Giv mig IS!”, hi hi…. Børn er sjove de tror alt er en tag selv bar, men de bliver klogere!!

Jeg faldt over den fineste hue, som min søde mormor gerne ville give mig (ja ja jeg er stadig barn, selvom jeg fylder 31 år den 4. november).
Den er lyserød ligesom jeg bedst kan lide det!
Har ønsket mig lyserøde Nike sko af min far, han er nemlig i Dubai inden han rejser hjem til min fødselsdag, så det var jo oplagt at ønske mig nye sneakers af ham. 

Det har været en fantastisk onsdag og hvor er det skønt nu vi ikke holder efterårsferie, at der lige var mulighed for en dag med råhygge, samt følelsen af feriestemning i hjertet af København <3 

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.