Søndag morgen, en søndag morgen der på ingen måde er som en almindelig søndag morgen… Jeg er ikke chokeret over det som er sket, da jeg i mange år har tænkt, at det var et spørgsmål om tid, før det ville ramme Danmark. Det er en barsk virkelighed vi har rundt om i verden, og det er desværre nok kun starten på en lang sej kamp. Mine tanker går til de pårørende <3

Denne weekend har på alle måder været intens, den har ikke været helt som planlagt men startede nu rigtig godt, med en tur i biffen og se “Fifty Shades of Grey” som jeg skrev i mit sidste indlæg, har jeg kun læst 2 kapitler af bog nr. 1. Så jeg kan ikke sammenligne filmen med bogen, men det behøver jeg heller ikke for jeg ELSKER den film!! Personligt har jeg selv engang kendt en type som Mr. Grey, det holdte ikke længe imellem os da jeg ikke havde lyst til at prøve de ting og føje ham eller hvad man siger ;) Måske derfor jeg synes så godt om filmen, fordi jeg godt kan sætte mig ind i kærligheds historien det med at man prøver at lave sig selv lidt om og flytte nogle grænser, samtidig med at man har lyst til at flygte fordi det hele gør en lidt ked af det.  Jeg ville ikke kunne leve i et forhold hvor man kun går ud som et “normalt par” 1 gang om ugen…

I går var det Valentine’s Day, en dag som jeg hvert år synes er en hyggelig dag uanset om jeg er i forhold eller ej, de år jeg har været single har jeg de gange det har været muligt, taget på date med veninder i stedet. Vores dag blev brugt på arbejde, jeg havde en del pakker som skulle pakkes og sendes!! Herefter kørte vi til Rungsted Kyst og nød en lækker frokost, bagefter skulle vi aflevere goodiebags til et tøse arrangement, og sluttede dagen med at hente Malthe hos mine svigerforældre hvor vi spiste med. 

Jeg var heldig at få en smuk buket blomster og et par flotte stiletter fra DAY. Dejligt, med forkælelse og lige blive husket på det vigtigste her i livet, nemlig kærligheden <3

Hvad lavede du på Valentine’s Day?

Nyd søndagen og husk at du stadig kan nå at forkæle dig selv med lækre produkter fra Shine like a STAR Webshop, spar 25%. Gælder KUN i dag med.

Sofi Novalee Orkideea Müller

2 comments on “Mr. Grey, Cava, Blomster, Stiletter og FRYGT…”

  1. Du har helt ret i at det er frygteligt tragisk, men forventet at et terrorangreb sker i Danmark, men derfor blev jeg nu alligevel overvældet, da jeg hørte om det i aftes….
    Valentins Dag eksisterer ikke hos os, da jeg hellere vil have 10 buketter blomster alle andre dage om året end netop DEN dag;-) Men skønt at nogle gider fejre dagen, så der kommer lidt omsætning, for det har vores land brug for. Rigtig dejlig søndag til dig og dine:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.