Når utroskab kommer tæt på

Når jeg hører ordet utroskab får jeg virkelig sug i maven, og jeg kan mærke at alt trækker sig sammen inden i mig. Det er mange år siden jeg har oplevet at være i et forhold med utroskab, faktisk var det i mit ægteskab med en tidligere soldat at jeg oplevede utroskab.

Alle tegnene var der, faktisk så direkte at dem han fx. havde set imens han var på leave som det så populært hedder, skrev til mig “han knaldede godt på leave”. Jeg var endda så heldig at få en besked på facebook, den dag vi blev forlovet på Sardinen og jeg glemmer aldrig den dag. Var virkelig glad for min forlovet dengang og kan huske hvor knust jeg blev, for selvom han benægtede og jeg valgte at tro på ham, så vidste jeg inderst inde godt, at det var sandt. Senere hen fik jeg det også bekræftet ved at han havde været på Sydsjælland da han var hjemme på leave. Hun boede på Sydsjælland, men hans historie til mig var at han skulle besøge en syg soldaterkammerat. Han glemte bare lige at jeg tydeligt husker jeg undrede mig over, at han sagde jeg skulle lade være at ringe, da hans ven havde det rigtig skidt og der bare skulle være ro. Yeah right!!

En dag lige omkring juleaften hvor han var på sin første leave, skulle jeg bruge hans computer, og der opdagede jeg flere uheldige mails, som han havde skrevet til en sygeplejerske der ikke var hjemme på leave, men befandt sig i Afghanistan. Der blev jeg så tosset at jeg skreg, for der var vi lige flyttet sammen efter at have været fra hinanden i et års tid, og jeg troede ikke vi ville finde sammen igen. Men han ringede en dag til mig fra Afghanistan og sagde at han ville have mig tilbage, det var dengang en af de lykkeligste dage i mit liv, for jeg havde virkelig savnet ham. Jeg vidste dog ikke at han spillede på flere heste, som man kalder det så populært ;)

Jeg har fået at vide her flere år efter, at min mistanke om ham og en tidligere veninde desværre var sandt. Han skulle angiveligt have spurgt hende om ikke de kunne nå at ses inden vores bryllup, hvorefter han skulle rejse til Afghanistan få dage efter.

I dag har jeg flere gange tænkt tilbage på de 7 år med min eks mand, og spurgt mig selv “hvorfor blev du i alle de år???” For skal jeg være helt ærlig så startede der allerede mærkelig henvendelser 3 uger efter vi havde mødt hinanden, og hver gang endte jeg med at stole på ham. Nu har jeg fortalt min version af historien, der er altid mindst 2 sider af en sag ;) Men min pointe er at vi ofte finder os i for mange ting, og tilgiver flere ting når vi elsker en anden person. Jeg ved der er mange derude som har prøvet lignende oplevelser, og utroskab er jo en af de største faktorer som spiller ind ved den høje skilsmisse statestik vi har i Danmark.

Efter kun halvandet års ægteskab, bad jeg om skilsmisse for jeg kunne mærke at det ikke skulle være os, ikke fordi at jeg ikke kunne lide ham men fordi det gjorde ondt inden i og vi var alt for forskellige. Jeg kiggede på ham og sagde, “vi er for unge til at blive sammen blot fordi vi er gift” (jeg var 24 år på det tidspunkt), “vi har endnu ikke stiftet familie og derfor synes jeg vi skal blive skilt”. Det var en meget hård beslutning og jeg møder stadig folk i dag som kendte mig dengang, der lige skal køre lidt i det. Fx. var der en som sagde man bliver da ikke gift for at blive skilt igen efter så kort tid, jeg blev meget vred fordi jeg tænkte inden i mig selv, “Nej men man bliver heller ikke sammen, og begge er ulykkelige resten af vores liv plus måske får sat børn i verden”. Min skilsmisse har gjort mig stærk, selvom der ikke var et barn indblandet, dengang var det et helvede jeg ikke ønsker for nogen. 

Jeg var begyndt at se en anden, inden vi blev officielt skilt og troede at jeg var forelsket i ham jeg så, men fandt senere ud af det var mere det at jeg ikke kunne få ham, fordi ham jeg så havde fast kæreste, det var noget værre roderi!! Flere af mine veninder spurgte mig om ikke jeg havde dårlig samvittighed over for min eksmand, og mit svar var det samme hver gang NEJ. Det lyder måske koldt og kynisk, men det var sådan at jeg følte dengang, fordi jeg var meget vred/såret over hvordan han kunne spille det skuespil/dobbeltliv, når jeg gik rundt derhjemme som pårørende 3 år i træk og ventede på ham jeg troede var mit livs kærlighed.

Denne historie har kun været kendt i detaljer af mit tætte netværk, grunden til at jeg fortæller dig den er  fordi jeg har fundet et online kursus hos skønne Maj Wismann. Det handler om utroskab og Maj har lavet det udfra hendes egen historie og erfaringer med utroskab. Jeg ville ønske at der havde fandtes sådan et kursus dengang, fordi man ofte selv er meget flov og usikker når man bliver udsat for utroskab. Det kursus kan tages helt anonymt og tages for at hjælpe dig selv med at forstå, hvorfor vi mennesker udsætter hinanden for den sorg det er, samt hjælpe dig med at komme videre derfra, uden at du føler det er din skyld eller der er noget galt med dig. 

Ps. Vi kan stadig tale sammen i dag, der ingen sure miner ;)

Læs mere om, Utroskab – Kom videre her Du kan købe hendes online kursus via linket. 

Du kan læse et tidligere indlæg jeg har skrevet om Maj Wismann, og hendes fantastiske ParPlan 2014 her

LOVE
Sofie Chloé