Lige nu sidder jeg og ser genudsendelse af programmet “Ny Skilt”, det glæder mig at der endelig er lavet et program om unge kvinder, der bliver skilt kort tid efter at de er blevet gift. Jeg blev selv gift da jeg var 23 år og skilt igen halvandet år efter. Det var ikke nogen nem beslutning, men det var den rigtige beslutning, for min eksmand var på det tidspunkt soldat i Afghanistan og afsted 3 gange på 3 år, hvilket ødelagde meget for vores 7 år lange forhold.
Jeg forstod aldrig at militæret sendte ham afsted så mange gange lige i træk, men alligevel forstår jeg dem jo godt, for han var og er en dygtig soldat. I dag er han ikke længere i militæret, og er blevet gift igen, fået barn osv. hvilket jeg virkelig under ham, for dengang jeg forlod ham sagde jeg til ham face to face “der er noget bedre til os begge derude”. Det var en hård tid og jeg husker at min mor og søster græd, da jeg fortalte dem jeg ville skilles, der var ingen der forstod mig på det tidspunkt. I dag forstår alle mig, for vores ægteskab var ikke et sundt ægteskab og det gik langsomt op for folk, faktisk tror jeg det var den dag jeg stod med et blåt mærke på brystet, der ændrede farve til rød/gult og det gjorde ondt i 3 uger efter når jeg skulle sove.
Min eksmand havde aldrig været voldelig overfor mig, men der var en dag hvor hans frustrationer i hans egen krop gik udover mig. Jeg har aldrig været sur på ham over det, eller husket ham som en der slog mig, for den ene gang det gik galt for ham var den dag hvor jeg kunne tage den vigtige og rigtige beslutning at gå. I dag får jeg ondt i maven når jeg hører om soldater, militæret og krig i det hele taget. Jeg ved at det var udsendelserne til Afghanistan der ødelagde vores kærlighed til hinanden, han kunne ikke holde fingrene for sig selv mere, og da han kom hjem var han en sur og indebrændt mand, som tændte af ved de mindste ting.
Det var svært at miste min mand og bedste ven igennem 7 år, og jeg følte mig meget alene efter skilsmissen.
Især fordi at ingen af mine veninder og venner var gift på det tidspunkt, da vi jo stadig var meget unge. Så ingen anede hvordan de skulle reagere eller hvordan de kunne hjælpe mig/være der for mig. Jeg havde heldigvis min familie til at støtte mig, de hjalp bl.a med lejlighed og alle de praktiske ting, men derfor kunne jeg godt have haft brug for et program som “Ny Skilt” så jeg vidste at jeg ikke var alene.
I dag er jeg noget ældre og i dag oplever jeg at folk i mit netværk bliver skilt, hvilket aldrig er rart, men jeg ved til gengæld hvordan jeg skal hjælpe, og hvordan jeg kan vise at jeg er der for dem. For ingen skal føle sig alene med smerten som jeg gjorde.
Hjælp altid dine medmennesker, vi ved aldrig hvornår det kan ramme os selv.
LOVE
Sofie Chloé
Kommer du til Mindful Retreat søndag den 3. maj i Helsingør kl. 13.00?
