Jeg har aldrig rigtig tænkt over om jeg er det man kalder særligt sensitiv, men efter at jeg fornylig læste lidt om det må jeg nok erkende at jeg tilhøre den gruppe, som ca. hver 5 dansker faktisk gør. Der er heller ikke noget galt med at være særligt sensitiv, man skal bare være opmærksom på signalerne. Jeg mærker det på egen krop ved at jeg fx. ikke kan rumme at være sammen med alt for mange mennesker i for lang tid, og det tror jeg har noget at gøre med at jeg kan mærke hvordan andre har det. Mærker næsten deres følelse i min egen krop og alle de følelser kan ofte blive for meget, samtidigt også svært at rumme i min egen krop. Tager ofte mig selv i at sige til min kæreste, jeg bliver hjemme vi har jo næsten lige været der. Eller også siger jeg puha det er mange mennesker der kommer, også kan jeg tydeligt mærke på min krop at jeg lige skal lade den op så den er klar til det. Ligeså meget som jeg elsker at være sammen med andre mennesker og nyder at være social, ligeså meget kan jeg godt lide at være alene og bare nyde at være mig.
Det kan være svært for mig at give slip, hvis jeg mærker at mennesker omkring mig har det skidt og det kan være en ulempe, fordi det går udover hvordan jeg selv har det og derfor nogen gange må trække mig fra folk i en periode. Da jeg simpelthen ikke kan rumme deres negative følelser fordi jeg har svært ved ikke at tage det over på egen krop. Jeg håber ikke du misforstår mig når jeg skriver dette, for jeg er næsten hundrede procent sikker på at folk der kender mig, ser mig som en meget kærlig og social person der vil gøre meget for at hjælpe andre. Men det handler bare om at jeg skal huske, og passe på mig selv og trække mig lidt tilbage når det bliver for meget, også selvom det kan virke underligt for andre.
Er du særligt sensitiv og på hvilken måde?
