Solens stråler lyser ind ad vinduet og vandet ser smukt og dejligt ud (vi har sundudsigt), mine tulipaner dufter skønt dem købte jeg i fredags, var simpelthen nødt til at få lidt forårsstemning ind i hjemmet og i mit sind.

12494654_10153700082563463_5558507798381931006_n

Livet viser sig i denne tid fra sin hårde side, jeg er stadig i sorg over det meget pludselige tab af min morfar den 22. december sidste år, og i går aftes fik vi så beskeden om at det går stærkt den forkerte vej med en i vores nærmeste familie, som er uhelbredeligt syg af kræft. Det var ellers begyndt at gå den rigtige vej, men det var desværre meget kortvarigt!

Jeg indrømmer gerne at jeg efterhånden ikke forstår hvordan jeg overhovedet har overskud til at smile, passe mit vægttab/leve et sundt 2016, og tro på at der er lysere tider på vej. Men sådan er jeg heldigvis indrettet og det er jeg lykkelig for, da jeg er helt sikker på hvis ikke jeg havde min styrke og tro på alt det gode, så var jeg gået helt ned med flaget. Den kan selvfølgelig nå at ske endnu, men det håber jeg ikke!!

Nu på lørdag fylder Malthe 2 år og vi skal holde fødselsdag hele weekenden, lørdag bliver for den nærmeste familie og søndag kommer mine nærmeste veninder til boller og kage. Det kan være der er familiemedlemmer som er skuffet over ikke at få en invitation, men ærligt så må det være sådan for udover alt det som sker lige nu, er der heller ikke længe til vi skal finde ud af vores boligsituation, vi har nemlig kun denne lejlighed et par måneder endnu.

Der er kommet noget nyt til i mit liv og det er en taknemmelighedsdagbog med stjerner på selvfølgelig ;) Jeg har ofte fået at vide jeg skal skrive alle de gode ting ned der sker i mit liv, og jeg anbefaler det faktisk også altid selv til mine klienter der har en SHINE session hos mig. Men har ikke selv været så god til at bruge den dagligt, jeg er vildt glad for endelig at have taget mig sammen og være kommet i gang med den, for den viser mig at selvom rigtig meget ser håbløst og sort ud, så er der virkelig også mange ting jeg kan være dybt taknemmelig for <3

Den ting som jeg er meget stolt af fortiden er min vedholdenhed i forholdt til at leve sundt hele 2016!

Ønsker dig en fantastisk søndag, nyd hvert minut med dem du holder af.

Ps. Jeg er i gang med at få lavet de smukkeste gåseæg med positive Shine like a STAR citater/budskaber, som snart vil komme i webshoppen, hvad synes du er de ikke flotte?

12509600_10153700240078463_4358394693186008318_n

Love, Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.