Lige om lidt er det et 1 år siden Shine like a STAR Webshop åbnede dørene op. En drøm jeg havde haft længe, og det er stadig uvirkeligt trods det der allerede er gået et helt år. Jeg er stolt over at jeg stadig er her trods en del modstand udefra, efter jeg for alvor er startet op som selvstændig har jeg følt mig lidt som en boksepude, da folk endda kvinder jeg troede var mine veninder tror de pludselig kan tillade sig at tale grimt om mig. Det kommer jeg aldrig til at forstå, hvorfor tale grimt om folk, bare fordi de tør stikke snuden frem og være hudløst ærlig i det offentlige rum, hvorfor kan man ikke glæde sig på andres vegne over at det går dem godt?

Min webshop, hele mit STAR univers er jo lavet som et “rum” til alle os kvinder, fordi jeg mener at vi har brug for et sted hvor vi kan være dem vi er, et sted hvor vi alle er velkomne, et sted hvor vi kan sige de ting vi har på hjertet uden at pakke det ind eller aldrig få det sagt. Jeg går ikke rundt og tror jeg er en unik stjerne hævet over alle andre, nej jeg mener at vi ALLE er helt unikke stjerner i et stort fælles univers. Min mærkesag, det som jeg brænder allermest for er at hjælpe andre kvinder, der har brug for det kærlige skub ud af sin comfortzone, fordi jeg ved hvad det kan gøre ved en, se på mig, jeg er begyndt at få succes, hvorfor? Fordi jeg tør gøre alt det som alle andre ikke tør, jeg tør sige min ærlige mening ALTID og det har kostet mig et par venskaber her på det seneste, men selvom sandheden kan gøre ondt, så er det vigtigt at nogen af os tør sige det rent ud, alt andet er spild af tid. Jeg har også turde starte et helt unikt univers op og det gjorde jeg uden en krone på hånden, noget som rigtig mange aldrig ville turde gøre, men jeg er her stadig og det går da meget godt!

Jeg startede i sin tid min blog op uden opbakning fra andre end min kæreste, alle andre grinte af mig og det ved jeg da de selv har sagt det. Tja… kan jo kun sige den der ler sidst ler bedst! ;) I dag er bloggen hele mit fundament for mit firma som ikke kun består af blog og webshop, men også handler om unikke sessions, events og SHINE Club. Jeg har fået at vide af flere i min omgangskreds at de har været misundelige på mig, og her tænker jeg igen hvorfor? Fordi jeg kæmper røven ud af bukserne, fordi jeg nogen gange græder snot af frustration, fordi det har kostet mig mange penge og jeg har taget nogle forkerte valg igennem tiden, eller er det fordi du synes mit iværksætter liv ser nemt ud og kun består af smørrebrød, champagne og spa ophold? De sidst nævnte ting er kun en meget lille del af af de 2-3 år som iværksætter, jeg har været rigtig mange ting igennem for at være hvor jeg er i dag og jeg har taget imod rigtig mange knobs fra fremmede, venner og bekendte, min familie, samarbejdspartnere mm. Men ingen af de ting har fået mig til at stoppe det jeg laver, fordi jeg ELSKER det jeg laver og er lykkelig helt ind i sjælen.

En veninde skrev på et tidspunkt til mig “Du må aldrig skrue ned for dit SHINE, der vil altid være dem der synes du er for meget, men vi er mange som ELSKER dit SHINE” 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.