Da jeg var på VenusCamp i sidste måned sammen med Dorte Lytje og Ann Fredborg, lærte de os hvor vigtigt det er at have sin egen business dagbog, hvor man skriver alle de ting ned der sker i ens business. På den måde bliver det nemmere at fejre sine små succeser og se hvor meget ens business rykker sig dagligt, selvom det måske ikke kan mærkes i en travl hverdag. 

Jeg har i dag sat mig ned for at skrive min business dagbog for hele 2014 indtil nu. Vil rigtig gerne dele mit første rigtige business år med jer.

2014 starter 23 januar med at jeg bliver mor og føder en sund og rask lille STAR Boy, ved en meget hård fødsel, vi overlevede dog heldigvis begge 2 :) Herefter begynder ting at ske, vi finder drømme lejligheden nede i centrum Helsingør, med sundudsigt og alle butikkerne lige foran vores vinduer/altan.

Hele 2013 havde jeg gået og drømt om at åbne en webshop, men kunne mærke at tidspunktet ikke var det helt rigtige endnu og vidste heller ikke hvad jeg ville sælge. 

I april 2014 lavede jeg så min første webshop samarbejdsaftale med min veninde og partner in crime Elisabeth Gierus. 9 maj 2014 åbner jeg min egen Shine like a STAR Webshop, der går ikke ret mange uger før jeg faktisk har fået flere samarbejdsaftaler og har flere hundrede varer i shoppen.

Da vi kommer ind i juni måned laver jeg mit første MK olie/Brunch event, hvor jeg lavede mad udfra bogen “Dit sunde liv“. Jeg havde inviteret min søster, nogle veninder og et par stykker som jeg på daværende tidspunkt ikke kendte, men skønne kvinder der i længere tid havde fulgt mig på bloggen. Arrangementet var en stor succes! :)

Sommeren er godt igang og i juli måned vælger jeg så at lave et arrangement mere, men denne gang i samarbejde med Elisabeth Gierus Skincare, og ligeså en blanding af familie, veninder og følgere på bloggen. Det var mindst ligeså stor en succes som det første event, og her gik det for alvor op for mig at jeg fremadrettet skal holde mange flere events, da jeg kunne mærke helt ind i sjælen hvor fedt jeg synes det var at planlægge og afholde eventet.

Juli var også den måned hvor jeg fik min egen spirituelle smykke kollektion, i samarbejde med en professionel smykke producent. En Shine like a STAR smykke kollektion som på det tidspunkt bestod af 7 forskellige armbånd lavet af bla. Onyx, Lava, Røgkvarts, Labradorit og Swarovski sten. Nu er der kommet 4 halskæde styles til, som består af samme materiale :)

August måned kom, og her skete der store ting som gjorde at Shine like a STAR voksede fra at være lille bitte i et stort online kvinde univers, med små 2000-3000 besøg om måneden til at ramme små 10.000 besøg om måneden. Sådan er stadig den dag i dag, og det er jeg dybt taknemmelig for <3 Jeg fik en annonce på Christianes nye online kvinde magasin ChriChri, det gjorde jeg fordi det gav mening for mig og min virksomhed, da vi har samme målgruppe og begge er et kvinde univers på hver vores måde.

Derudover ringede Skønheds Redaktøren fra Modemagasinet IN, Silke Grane og spurgte om det var okay, at hun lavede en lille artikel/henvisning til min shop, da hun havde forelsket sig i de make-up punge jeg solgte fra Lace by Stasia. Det var helt fantastisk og en drøm jeg længe havde haft, at et af de store modeblade ville opdage Shine like a STAR.

Vi kommer til september måned og her går endnu en lille drøm i opfyldelse, jeg får nemlig produceret mit eget spa/duftlys der dufter af champagne. Lyset er en bestseller og flere af mine kunder har kaldt lyset for et MUSTHAVE! Hvilket har gjort mig både stolt og glad, men også modig nok til at få sat en produktion igang med min egen håndsæbe/showergel med champagne duft. Alle kvinder drømmer i det skjulte om at prøve og bade i champagne ;) Håndsæbe/showergel kan købes i shoppen fra december.

Jeg kom afsted på Venus WorkCamp i 5 dage i Skagen, du kan læse om mit ophold/kursus her. September er også en måned hvor jeg brugte meget tid på at planlægge min Shine like a STAR reception/lancering, som blev afholdt 4. oktober på Hotel Guldsmeden. Det var en kæmpe succes samt en meget rørende dag for mig, hvor ca. 40 dejlige mennesker kiggede forbi, de var alle glade og kom med et hav af gaver, kort, lykønskninger mm. 

Oktober måned er i gang nu og snart ved vejs ende, men har budt på mange skønne ting allerede :) Jeg har fået sat min produktion i gang med STAR øreringe i sølv og forgyldt sølv, samt med små zirkoner, det er ligeledes et samarbejde med en professionel smykke producent.

Jeg har i samarbejde med Jeanette Falck Jewellery og Lyspunktet fået arrangeret et Shine like a STAR juleevent, som allerede er fuldt booket :) Glæder mig meget, vi skal have skønne cupcakes fra Chicalicious, café latte/chai te, chokolade fra Choko Choko Yeah, der vil være konkurrencer, julegave tilbud, smukke jule lys, og goodiebags. Luksus og lækkert, perfekt i den søde juletid hvor vi skal forkæle hinanden. 

2014 har også været et år med stjernerne, jeg har været til mange fede koncerter og rigtig mange af dem har været intim koncerter. En gang var jeg så heldig at få et kram af Christopher og flere genkendende blikke fra Medina, efter koncerten gik hun ind og gav mine billeder på instagram et like :) Det har været et år hvor jeg indtil videre er gået meget ud af min comfort zone, jeg har inviteret kendte, ukendte og følgere med til alle mine arrangementer, det vil jeg fortsætte med at gøre. For jeg elsker at møde nye mennesker!!

Til slut vil jeg bare sige hvor der er vilje er der vej. På 9 måneder har jeg skabt en virksomhed som stille og roligt vokser. Personligt har jeg har tabt 20 kilo, og det er alt sammen gjort samtidig med jeg har været nybagt mor og haft barsel. Så husk altid at lytte til dig selv først, du ved bedst selv hvor meget du og din krop kan klare, samt hvad der er bedst for dig.

Mange glade stjerne hilsner herfra
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.