Endelig skete det!
Den 28. december sidste år (2021) rykkede vi fra Nivå og hjem til Nordsjælland (jeg er fra Gilleleje).
Vi satte huset i Nivå til salg sidste sommer og da vi var ved at give op, begyndte jeg i ren frustration at pynte op til jul (slut november) og bum et par dage efter blev huset solgt.
Den 1. december (første snevejrsdag) kørte vi en tur til Hornbæk, for at se på det hus vi havde holdt øje med på nettet siden vi satte til salg.
Vi behøvede kun at se det den ene gang for vi var SOLGT begge 2 og slet ikke i tvivl om, at det hus det var vores fremtidige hus.
Nu er vi langt om længe ved at være kommet rigtig på plads, at flytte imellem jul og nytår er ikke let med 2 børn (8 og 1 år), 2 hunde og ja mig der stadig kæmper lidt med kroppen efter en sengeliggende graviditet nr. 2. Men vi klarede det og nu er vi her klar til snart at nyde sommeren i en af mine absolute yndlingsbyer over dem alle – Hornbæk.
Jeg er opvokset i Gilleleje og har derfor været meget i Hornbæk hele mit liv bla. arbejdede jeg et par år i deres Super Brugs, da jeg var teenager og skulle spare lommepenge sammen, til min 3 måneders studietur til Perth i Australien. Husker jeg virkelig ELSKEDE at arbejde der, det var de sødeste mennesker der arbejdede der og vi havde det altid hyggeligt & sjovt. Hvis du har fulgt mig længe så ved du at jeg ved der er en mening med alting, og kort tid efter vi havde sat til salg blev jeg kontaktet af SkiltDirect som spurgte mig om ikke jeg havde lyst til, at vi lavede et samarbejde omkring et skilt til postkassen, samt nogle fine klistermærker til mit firma med mit firmalogo på. Det var en af grundene til jeg var 100% sikker på at vi nok skulle få solgt, og yes det fik vi jo så vi fik et meget fint navneskilt tilsendt med posten, plus vores husnummer og rigtig fine Shine like a STAR klistermærker. Har du selv et firma, hvor du fx. har brug for flotte skilte eller lækre klistermærker, jeg har lige brugt mine fine klistermærker til en masse pakker jeg skulle sende til mine kunder. Grunden til at det postkasse skilt har gjort mig så glad, det er fordi jeg de sidste mange år har indrettet mine hjem efter feng shui principper, men jeg har aldrig rigtig kunne gøre så meget ved indgangspartiet eller postkassen, fordi jeg ofte har boet til leje og hvis du kender til feng shui så ved du, at energien allerede starter ude ved vores postkasse og indgang.
Måske du kunne gøre mere ved din indgang? Fine planter i krukker, få ryddet op og har du allerede et lækkert tydeligt skilt på postkassen, eller trænger dit også til en opgradering?
Tak fordi du læser med, jeg har holdt en laaaaang pause på bloggen her, men vil skrive lidt flere blogindlæg over det næste stykke tid.