Helenekilde Badehotel ligger i den skønne sommer by Tisvildeleje, byen hvor jeg er kommet meget som barn sammen med min far og hans del af familien.  

Vores kæreste weekend/overnatning på Helenekilde Badehotel har været virkelig dejlig, og det var tiltrængt efter nogle hårde uger med knald på!! Da vi ankom til badehotellet igår eftermiddags blev vi mødt af en sød og smilende receptionist, som gav os vores værelses nøgle og fortalte os lidt om vores ophold. Vi gik op på værelset og fik med det samme følelsen af at nu var vi kommet på badehotel, et lille hyggeligt værelse med det klassiske stribede tapet på væggene, og en lille veranda med udsigt til smuk natur.

IMG_0612 IMG_0613 IMG_0621 IMG_0632 IMG_068910177518_10152688161333463_397813243070056803_n

Om eftermiddagen er der altid et lækkert kagebord, hvor der bliver serveret ægte hjemmelavet varm chokolade med flødeskum, kaffe/te, vand, frugt, og selvfølgelig kager som i gamle dage, hvor det var okay at spise en lille flødeskums kage til kaffen – MUMS ;) Her sad vi en times tid og nød alle indtrykkene og vores smagsløg blev samtidig stærkt forkælet. Det var desværre ret tåget, så det var ikke meget vi kunne se, men hyggeligt var det bestemt.

IMG_0623 IMG_0630 IMG_0642

Klokken 18.00 havde vi bestilt bord i badehotellets restaurant, hvor vi skulle nyde en 3 retters menu og det gjorde vi bestemt os. Længe siden jeg har smagt så velsmagende og lækker mad, menuen bestod af laksetatar, kalveculotte og en dejlig æbletriffil. Til maden valgte vi et glas hvidvin, det er altid godt! Desserten måtte jeg desværre springe over, jeg kunne simpelthen ikke spise mere så jeg fik en lille bid af Lasse’s :) 

IMG_0634 IMG_0635 IMG_0648 IMG_0649 IMG_0650

Aftenen gik med at læse magasiner og give hinanden ansigts og kropsmassage, man bliver pludselig lidt mere kreativ og opmærksom på hinanden når der ikke er tv på væreslet ;) Vi havde talt om at tage i Tisvilde biograf, men det droppede vi igen da vi kom i tanke om hvorfor vi var på badehotel, det var jo ikke for at se tv og film, men for at være sammen som man var det i gamle dage. Inden vi skulle sove delte vi en White Russian som er en af mine favorit drinks!

IMG_0643 IMG_0670 IMG_0674

Hertil morgen vågnede vi begge tidligt på grund af at vintertiden igen er startet. Så vi havde god tid til at nyde det hyggelige morgenbord med hjemmebagte boller, de smagte fantastisk, samt hjemmelavet nutella som var ligeså god som min egen hjemmelavet nutella :) Det var længe siden jeg havde fået blødkogte æg og frisk presset appelsin/æble juice, så det var bare skønt og jeg ELSKER morgenmad, derfor er det himlen for mig når jeg står op til et morgenbord fyldt med hjemmelavet lækkerier.

IMG_0679 IMG_0692 IMG_0693 IMG_0694 IMG_0696 IMG_0712

Hvis du har set tv serien “Badehotellet” på tv2, så ved du hvordan vi har haft det på vores ophold, og det kan godt anbefales. Jeg har kun været på mit første badehotels ophold og det er langt fra sidste gang. Et dansk badehotel som Helenekilde får en til at komme helt ned i gear og huske at nyde livet, samt hvor vigtigt det er at nyde hinanden. Du kan sagtens tage afsted med en veninde, der var en god blanding af veninder, kæreste par og ægtefolk. 

Jeg var iøvrigt løbet tør for deodorant og bruger kun den fra Rudolph Care, til mit held sælger de produkter fra Andrea Elisabeth Rudolph på badehotellet :) 

IMG_0651

Det var lidt om min weekend, hvordan har din weekend været? 

LOVE
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

1 comment on “Helenekilde Badehotel”

  1. Det lyder som et fantastisk hyggeligt sted. Det har stor betydning at man føler sig velkommen af personalet, og at der bliver kælet lidt for en.
    Det lyder også som om I har hygget jer og virkelig nydt alene-tiden.
    Tak for de gode billeder og anbefalingen <3

    Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.