Er lige kommet ind ad døren efter en skøn gåtur ovre i parken, hvor jeg både mødte hvide sommerfugle, smukke hvide fjer og en stor hvid fjer som dalede ned fra himlen og landede lige foran mig <3
Solen skinner og jeg har ingen kunder i dag, så jeg fik lyst til at gå en tur for at fordøje det skønne ophold min veninde og jeg var på i går, vi kom hjem hertil morgen. Vi har overnattet på Hotel Hornbækhus, og jeg vil bare sige med det samme, at det var helt FANTASTISK! Vejret var perfekt og Hotel Hornbækhus er virkelig et hyggeligt sted i smukke idylleriske omgivelser, tæt på vandet og Hornbæk by.
Jeg ELSKER at komme i Hornbæk, jeg er vokset op i Gilleleje og har derfor altid kommet meget i Hornbæk, da jeg var yngre for ca. 10 år siden arbejdede jeg i deres lokale SuperBrugs et par somre. Så det var perfekt, da vi skulle gå tur i går eftermiddags, jeg vidste lige hvor vi skulle gå hen, men flere af stederne havde lukket om mandagen ;) Det gjorde ikke noget, for det altid lækre Ilse Jacobsen Kurbad havde åbent og her nød vi en skøn frokost med Cava og latte til.
Herefter gik vi tilbage til Hotel Hornbækhus hvor vi hyggede os på værelset, jeg havde jo selvfølgelig taget mine englekort med og min lyserøde rosakvarts Elefant krystal med, som igen skulle hjælpe mig i forhold til at jeg ikke snorkede og det gjorde den, for jeg snorkede ikke og min veninde sov som en sten hele natten! Jeg selv vågnede et par gange, men faldt hurtigt i søvn igen.
Vi havde bestilt en 2 retters middag med rødvin og kaffe til. Det smagte rigtig lækkert og vi blev meget mætte! Så mætte at vi ikke kunne spise de fine små chokolader vi fik serveret til kaffen. Til hovedret fik vi Tomatfarseret unghanebryst med sæsonens grønt hertil timianglace, og til dessert fik vi Parfait af havtorn med brændt hvid chokolade og skovbær. Rødvinen gjorde os i ret godt humør, vi skreg af grin oppe på værelset inden vi skulle sove og lavede den mest tossede SnapChat, men vi hyggede os :)
I dag fik vi dejlig morgenmad, der manglede bestemt intet, elsker den måde badehoteller i Danmark er indrettet på, det er virkelig hyggeligt og romantisk, så det er et perfekt sted at tage hen med en date, sin kæreste eller ægtefælde.
Hotel Hornbækhus får min varmeste anbefaling og det er ikke sidste gang jeg har været der. Så næste gang du trænger til en lille get away i dejlige Danmark, så kig forbi Hotel Hornbækhus.
LOVE
Sofi Novalee
Indlægget er sponsoreret af Hotel Hornbækhus