Jeg har hele weekenden været på Comwell Borupgaard, hvor jeg skulle afholde mit allersidste SHINE Retreat (i denne omgang), man skal aldrig sige aldrig.. Det var anderledes denne gang for intet gik som planlagt, jeg havde planlagt ned til mindste detalje allerede i marts måned. Men sådan skulle det ikke være, for en måned før besluttede jeg mig for at ændre lokation, og efterfølgende skete der ændringer i forhold til gæste oplægsholdere, deltagere mv. 

Jeg følte mig presset på en helt ny måde, og samtidig vidste jeg at det var vigtigt jeg gennemførte det, da jeg ønskede at afslutte dette kapitel i min rejse (bog) med læring, hvilket jeg må indrømme jeg i den grad os gjorde.

Lige pludselig skulle jeg selv være en del af “foredragene”, og da det var få dage før jeg fandt ud af det, måtte jeg trække vejret helt ned i maven og mærke efter hvordan jeg ønskede at gøre det. Jeg valgte en løsning som jeg vidste ville være grænseoverskridende, svær, helt udenfor min comfortzone og slet ikke behagelig. Men jeg kunne mærke det var meget vigtigt for mig, om ikke andet så for min egen skyld, da der jo virkelig sker mange ting i mit liv pt.

Klokken blev 13.00 og nu var tiden kommet til at jeg skulle blotte mig, måske endda fejle totalt, dog tænkte jeg ikke sådan for nu var beslutningen taget, der var ingen vej tilbage. Jeg satte sangen Heartbeat på af Christopher (pudsigt nok er han blevet nævnt på alle 3 Retreat’s), sangen har en dyb betydning for mig, fordi den udkom i forbindelse med 2 dødsfald indenfor 4 måneder, hvor 2 af mine nærmeste gik om på den anden side. En tid og process som har været ubeskrivelig hård for mig, men udover det synger han om hvordan det ville være at stå på en scene uden publikum og uden at nogen var stolte. 

Jeg bliver ramt af de ord hver gang, fordi at når man som jeg er ildsjæl og arbejder med passionen, så er det bare ikke altid man kan mærke nogen andre end en selv. Lige præcis de 2 jeg mistede indenfor kort tid, heppede altid på mig og sendte mig sms’er når jeg fx. var på SHINE Retreat, men det gør de ikke længere og derfor føler jeg mig nogengange ensom når jeg skal lave noget stort i min virksomhed. Men her er min point at vi skal allesammen huske at kærligheden, støtten og opbakningen er kun et hjerteslag væk.

Vi er ALDRIG alene!

Sangen Heartbeat af Christopher og hele situationen gjorde at jeg brød sammen, ja jeg brød sammen foran mine 6 deltagere, og det var okay, for da jeg lige havde fået grædt ud og fået vejret igen, fortsatte jeg mit oplæg hvor jeg lavede lidt tips & tricks til hvis man gerne vil give sig selv en BodyBliss behandling derhjemme. Derefter lavede vi det som en af deltagerne kaldte speed dating, hvor man 2 og 2 kort fortalte hvorfor man var med på SHINE Retreat, hvem man var mv. det fungerede rigtig godt, og gjorde at alle talte godt sammen om aftenen til middagen.

Mit oplæg og det at jeg brød sammen, blottede mig selv hudløst ærligt, var en stor oplevelse for mig fordi jeg dengang jeg gik i skole, slet slet ikke kunne lide at tale foran andre, og foredrag kunne gøre jeg ønskede mig langt væk bare for en stund! En deltager i går sagde WAUW – Det var ikke den Sofi vi så tidligere i dag ihvertfald, for trods det du græd, var du helt rolig og meget inspirerende, du viste mig at det var OK at være mig og jeg fik mod til selv at blive rørt og blotte mig igennem dagen, så TAK for dig Sofi <3 

Klokken 14. 00 kom enlge Pia og holdte et meget inspirende, dragende og rørende foredrag. Pia fortalte sin personlige historie og rejse, samtidig med at hun lavede forskellige øvelser med os. En af øvelserne var at vi skulle få navnet på vores skytsengel, det var meget smukt, min skytsengel er Rafael (læge englen som healer og hjælper med godt helbred og lykke). Pia spillede os på tromme hvor hun kaldte på vores skytsengle, her fik flere af deltagerne nogle meget fine, unikke oplevelser, en af dem var så heldig at se sit kraft dyr for sig for første gang.

12491827_958529750879069_5462525810208250163_o

Er du nysgerrig på engle Pia, kan du læse om mit besøg hos hende første gang her 
Pia har guidet mig 2 gange og hver gang har jeg været blown away!!

Her er lidt billeder fra weekenden: 

14370182_10154378430613463_6134328536755608598_n 14370038_10154378996238463_845852286068815939_n 14470414_10154378779108463_5479298141771563967_n 14463071_10154379264673463_1067669805434080122_n 14368929_10154380337658463_4550541418790028477_n 14368705_10154379116113463_7458606965901151968_n 14441105_10154380559683463_5563597465290341903_n 14368744_10154380819678463_2011900791893227693_n 14469485_10154380912178463_8501572916553584883_n 14368830_10154381513428463_7184581119639487504_n 14364756_10154378911448463_1073631886265015033_n 14485053_10154383345413463_3089382664448738424_n

 

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

1 comment on “Jeg græd!!!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.