Først vil jeg starte med at sige jeg er dybt taknemmelig for alt det gode som sker for mig, midt i en samtidig kaotisk og svær tid, men sådan er livet jo mange gange, op og ned. Jeg er samtidig utrolig stolt af mig selv, og det er jeg ikke for mine “blå øjnes skyld”, det er jeg fordi jeg er kommet længere end mine største drømme. Hvordan det? Ved bare at være mig, det lyder lidt for let og kliché agtigt, men det er den fulde sandhed.

Jeg har lyttet til mit hjerte, da jeg startede min blog op “Shine like a STAR“, det samme gjorde jeg, da jeg gerne ville være Mindfulness instruktør og Positiv Psykologivejleder, gjorde det så igen da jeg startede et blogteam med 15-20 kvinder, som jeg ikke kendte på forhånd, uden at vide hvordan man var blogmanager og det var jeg i et lille års tid. Efter det startede jeg Shine like a STAR Webshop, selvom jeg aldrig før selv havde drevet en butik. Så sprang jeg ud i at have klienter til mine SHINE Sessions, uden at have lært på forhånd hvordan det er at have klienter.

Det stoppede langt fra her, for her var det at lysten til at undervise/fortælle større hold om min rejse voksede, også lavede jeg mit første SHINE Retreat. Til september skal jeg holde mit 3 SHINE Retreat, endda med to vildt cool gæsteoplægsholdere man kender fra tv, ja den ene er intet mindre en Nicklas Bendtners PR. agent og den anden savler mange kvinder over hver gang han gæsteoptræder i Go’ morgen & Go’ aften Danmark, ja ja bevares det gør jeg bestemt os selv! 

12806054_1152929724718736_8892690985591336988_n

Om små 2 uger er jeg rykket ind i mit eget lille kontor på små 25-30 kvadratmeter med tekøkken og badeværelse, det er en stor drøm som går i opfyldelse, jeg har siden jeg startede for 3 år siden gerne ville have eget kontor og nu der giver det virkelig mening, for jeg har en stor boligtilbehørsserie nu og tøj, hvilket gør at mit kontor bliver et kombineret showroom, hvor jeg håber at dig der læser med lige nu vil kigge forbi og sige hej :)

12798958_10153818498718463_1154285044222434681_n

Jeg har nemlig købt de fineste møbler fra Ilva, en lækker kaffemaskine fra Nespresso, skøn te fra Perchs, også har jeg udset mig de fineste kopper fra Royal Copenhagen jeg vil servere det i. For mig er det vigtigt at mine kunder føler sig forkælet når de kommer til en session eller blot kommer forbi for at kigge på mine produkter. Elsker at forkæle og give en stjerneoplevelse, som gør at vi selvfølgelig ses igen!

11937442_10153833647103463_3036907967002271313_n 1493221_10153836651808463_7535232668450016077_n

Vil lige gøre opmærksom på at dette indlæg ikke er sponsoreret, jeg er bare så begejstret for de fine ting jeg har fået købt til mit nye kontor, og til jer der måske tænker hold da op hun har råd til det, her vil jeg bare sige nej det er blot min prioritering fordi min virksomhed betyder alt for mig, og mine kunder har ligeså en stor plads i mit hjerte og de fortjener forkælelse.

En lille servicemeddelelse: Der er KUN 2 pladser tilbage på næste SHINE Retreat!

Vil du med?

Så skynd dig at book din plads her 

 

Love, Sofie Chloé

 

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.