Jeg var i Waterfront i Hellerup i dag, og må indrømme at det ikke var den mest opløftende oplevelse, hvilket jeg synes er rigtig trist, for det er ikke kun i Waterfront at jeg oplever mangel på den gode gamle service, det er efterhånden alle steder og derfor har jeg personligt næsten droppet al form for fysiske butikker!

Når jeg går ind i en forrentning gider jeg ikke have elevatorblikket, og jeg forventer sgu at blive mødt med et smil, et hej og sidst men ikke mindst det gode gamle spørgsmål “kan jeg hjælpe dig eller kigger du bare lidt?” Det spørgsmål har jeg ikke fået siden september måned sidste år altså i 2014 hos DAY i Lyngby Storcenter, hvad sker der for at jeg kan huske det så tydeligt?! Jeg synes det er pinligt for Danmarks handelsliv, at det virkelig er så længe siden jeg har oplevet en god kundeservice ude i det virkelige liv…

Det ærgre mig at jeg ikke længere kan finde glæde ved en god shoppe tur på en lørdag. De gange jeg forsøger at give det en chance kommer jeg tomhændet hjem, og de gange jeg har noget med hjem, er det fordi jeg har trodset elevatorblikket fra den i øvrigt ikke særligt smilende ekspedient. Men har jeg endelig noget med hjem, så er det når jeg har købt luksus chokolade, eller spist morgenmad, frokost/aftensmad, da caféerne, restauranterne og de butikker der sælger spiselige ting, har forstået hvad god kundeservice er. Borset fra MCDonalds, som kun går op i mersalg “skal du ikke have vores lækre chili cheese tops med, de koster kun 10 kr. ekstra”, og mig der tænker tja lad mig da bare det, nu hvor jeg alligevel synder BIG TIME og får en nat med bøvsemave ;)

Hvordan synes du kundeservicen er herhjemme i Danmark, og hvornår har du sidst oplevet en fantastisk god kundeservice du kan huske?

Glæder mig til at høre fra dig.

LOVE
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

2 comments on “Hvor finder jeg den gode service???”

  1. Synes ofte at jeg får god service. Men kender elevatorblikket alt for godt! Det værste er at gå ind i en butik og ikke føle sig velkommen.
    Jeg arbejder selv i butik, er udlært i butik, god service er altafgørende! Jeg kan fortælle at jeg er udlært i jysk, og service var priotetet højt! Selvom man måske ikke skulle tro det.

  2. Med fare for at lyde lidt forudindtaget, så oplever jeg oftest den dårlige service hos firmaer/butikker fra/på Sjælland. På et tidspunkt var det også fremme, at mange sjællandske butikker helst ville have jysk personale ansat, da de er langt bedre til være servicemindede. Det er mig en gåde hvordan butikkerne overlever, hvis de er så slappe på det punkt.
    For nylig mistede en netbutik også mig som kunde, da jeg havde bestilt en kjole, men fortrød igen da jeg overvejede en anden på deres side. Efterfølgende fik jeg en skriftlig skideballe via mail, fordi ejeren synes, at jeg skulle vide, hvor træls det var for hende mht arbejdet med en annullering, og at jeg i fremtiden skulle overveje mine køb bedre!
    Jamen, det gjorde så bare, at den kjole jeg egentlig ville have bestilt, blev købt et andet sted, og at jeg aldrig handler der igen.
    Jeg tænker, at man som sælger og ejer bør vide, at den slags gør man bare IKKE.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.