Mine veninder og bekendte ville nok beskrive mig som modig og den der gør det andre måske tænker, men aldrig selv ville føre ud i livet. Jeg indrømmer gerne, at det ikke altid er helt let at være mig, og oplever da også at få en over næsen i ny og næ. Men ofte føler jeg faktisk at universet belønner mig for at være som jeg er, fx. så tror jeg ikke min blog og min virksomhed var hvor de er i dag, hvis ikke det var fordi jeg havde turde tage MANGE chancer, og være fuldstændig ligeglad med hvad andre måtte tænke om mig!

En gang imellem ligger jeg nogle meget ærlige billeder op af mig selv, på de sociale medier. Det er ikke vulgære billeder, men billeder hvor jeg viser mig hudløst ærligt frem, fuldstændig som når jeg en gang imellem skriver mine hudløst ærlige blogindlæg. Jeg er er en meget ÆRLIG og direkte person, ja jeg er nok den type hvor man siger, enten kan man lide mig eller også kan man ikke! 

Jeg har veninder der nogen gange godt kan blive lidt overrasket over det jeg kan finde på at sige eller gøre, men da jeg har en del med i min bagage på godt og ondt, så nægter jeg at leve et liv hvor jeg er ulykkelig.

Nu er jeg 29 år og har lovet mig selv, at jeg vil gøre mit über bedste for at gøre det som gør mig glad, uanset om andre vil se mig som mærkelig. Jeg gider ikke være frk. flinkeskole mere, og faktisk har jeg vænnet mig til at folk ikke altid er enige med mig.

Det er helt okay at miste følgere hver uge, jeg har nemlig opdaget, at så er der altid nye som kommer til, så jeg vil hellere være mig selv som den jeg er, fremfor at være venner med alle på fx. facebook også ligge låg på mig selv. Nej, jeg vil have lov til at være mig og dem der vil være en del af mit liv, de skal nok blive hængende.

Hvordan har du det med de sociale medier? Tør du være dig selv som den du er med alle dine lag og alle de små fejl?

Min erfaring er at 99% af de gange man er hudløst ærlig på de sociale medier eller i livet generelt, så er folk positive overfor de valg man træffer, eller de billeder man vælger at vise. Det kan være familien lige skal sluge det og det samme gælder veninderne, følgerne mv. men ægte kærlighed kan overvinde alt og derfor er det SÅ vigtigt at vi har ægte kærlighed til os selv og dem vi er, i alle vores lag. 

Elsk dig selv, vær god ved dig selv, giv dig selv næring (ligesom med Shine like a STAR træet) træd frem med alt dit SHINE og verden vil tage varmt imod dig.

Love, Sofie Chloé

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.