Min iPhone trængte til et nyt cover, selv om jeg har været meget glad for mit nuværende cover, hvor billedet er en pink Chanel neglelak. Men nu er det misfarvet og flækket i den ene side, det er også et år gammelt. Så det var tid til et nyt og en af mine kære veninder gjorde mig opmærksom på, at der idag er 20% hos Copenhagen Covers hvor jeg i sidste uge forelskede mig i et rigtig fint cover med Buddha og stjerner på  :-) Der mangler bare at være nogle engle på også, så er der alle de ting jeg elsker fra den spirituelle verden <3

Det er fredag og hvor er det tiltrængt i vores lille hjem! Jeg ved godt at det kan lyde underligt, når jeg er på barsel og nyder tiden sammen med lille Malthe der allerede er 6 uger gammel. Men med en større flytning og alvorlig sygdom i familien, samt vores barnedåb om 1 måned, så kan det hele godt føles lidt presset og meget tungt selvom vi dagligt husker hinanden på at nyde vores baby lykke <3 Malthe’s moster vil så gerne passe ham og har sagt ja til at passe ham et par timer imorgen eftermiddag så vi kan komme en tur i biffen og GRINE  :lol:   imens vi spiser popcorn – årh hvor har jeg savnet det! Jeg var i biffen en gang under min graviditet og det var alt for lidt  :oops: Plejede at gøre det ret ofte! 

Ugen der er gået har stået på møbel indkøb i Ilva, hvor vi var utrolig heldige at den sofa vi havde set på nettet, blev sat ned med 50% i det jeg satte mig i den hi hi… Det kan ske i udlandet, men har aldrig oplevet sådan et skilt dumpe ned ved siden af mig herhjemme  :-D Bagefter fandt vi et stort skab der kan bruges til det vi skal bruge det til, sat ned fra 8000 kr. til 1000 kr. FEDT! Alt i alt en besparelse på 11000 kr. så der blev også råd til 2 billeder og et par puder til sofaen, en plaid, lys og servietter. 

Jeg har fået lavet en spændende aftale på min blog, og arrangeret Shine like a STAR teamets første møde i år. Vi har været lidt på standby på grund af min barsel, men nu er vi på vej frem igen med spændende ting på dagsordenen. Den første ting er allerede her den 19. marts hvor vi er blevet inviteret med til Maria Montells release party hos Modelhouse Production, det glæder vi os rigtig meget til  :-) Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere om os og vores team kan du følge os på facebook, Shine like a STAR.

Hav en stjerne god weekend!

Knus
Sofie 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.