Puha sikken en dag… Jeg elsker at være selvstændig iværksætter, men lige i dag der manglede jeg en kollega til at give mig et kæmpe kram, og fortælle mig at alt nok skal gå.

Som I ved har jeg i længere tid været under et stort press på privat fronten, hvor vi har uhelbredelig alvorlig sygdom i allernærmeste familie. Derudover har jeg travlt i webshoppen og med planlægning af SHINE Retreat til oktober, hvilket jeg slet ikke klager over, for det er helt fantastisk!! Men i dag har jeg grædt, alt blev simpelthen for meget i dag, og det som gjorde udslaget var en opringning fra en af mine leverandører, som bad mig om at fjerne deres produkter fra min velkomstrabatkode, da de ikke ønskede at der skulle blive problemer med deres andre forhandlere.

Jeg forstår fuldstændig deres point, rettede op på det med det samme, og meldte det ud til alle mine kunder. Det er bare så svært, at skulle skuffe jer alle sammen for jeg ved at I har været glade for, at få rabat i min webshop. Men som jeg skrev på facebook og instagram, det er en menneskelig dum øv fejl fra min side, og jeg beklager det helt ind i hjertet. 

Den eneste gode nyhed jeg har til alle min kunder er at jeg igen sender alle ordrer fragt frit, ligesom jeg gjorde hele sidste år og min velkomstrabatkode gælder stadig til nye følgere som skriver sig op til mit nyhedsbrev, det gælder bare ikke på MK produkterne mere.
Håber at I alle fortsat vil handle hos mig, og jeg vil blive ved med at gøre det bedste jeg kan for at yde en god kundeservice, da det er noget som jeg prioterere meget højt!

Tak til alle jer der har skrevet til mig, det betyder så meget mere end I overhovedet aner og jeg følte at jeg fik det kram, som jeg vitterlig manglede i formiddags, da min verden lige ramlede sammen et øjeblik.

Her er et udsnit af en mail jeg modtog i dag, som varmer mig helt ind i hjertet og viser mig, at mit arbejde langt fra er forgæves, men kun er i gang med at blive en stor succes <3

P.S du bliver ved med at dukke op i min bevidsthed…. J jeg så en halskæde hos Nygaards smykker i går med ordene – Shine like a star… og tænkte selvfølgelig straks på dig.

Jeg har også hængt dit laminerede Træ billede (som du sendte sammen med MK olierne) op på min væg til inspiration… det er kommet til at betyde noget i opbygningen af min egen business…

 

Måske er det fordi jeg skal skynde mig at sikre mig en plads på retreatet til oktober, det ville være skønt, men passer bare så skidt så skidt ind i kalenderen!

 

Fedt koncept du har med din blog og webshop… Shine like a star!

 

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.