Jeg tror på engle, det har jeg altid gjort, i mine vinduer har der i mange år stået små engle, jeg er altid blevet fascineret af de smukke/søde figurer. En ting jeg godt kan lide ved englene er at de vil os kun gode ting, har kun gode og hjælpende energier med sig, og de gange hvor mit liv virkelig har gjort ondt, senest dengang jeg blev skilt, havde jeg min skytsengel med mig eller det var ihvertfald det som jeg sagde til folk. For jeg følte ærligt at jeg gik flot igennem den hårde process det var, at miste sin allerbedste ven igennem 7 år, som jeg troede at jeg kunne stole på, men desværre viste sig at det havde jeg aldrig kunnet.

For ca. 2 uger siden blev jeg kontaktet af min veninde, som spurgte om jeg havde lyst til at modtage 5 engle som jeg skulle have “boende” hos mig i 5 dage, og inden deres ankomst skulle jeg lave et lille alter klar. Først tænkte jeg “argh hvad er nu det for noget vås og det kan jeg ikke overskue!”, men noget inden i mig sagde at det her var vigtigt for mig at gøre, særligt fordi vi i min familie kæmper med alvorlig uhelbredelig kræftsygdom. Så vi har mere end brug for englenes magiske, helbredende og hjælpende energier. Ja, derudover har Buller min hund også været igennem sit, mig der har daglige smerter i kroppen, kunne nok blive ved med at nævne lidt der trænger til særlig kærlighed og omsorg.

Så mit valg blev at vi selvfølgelig skulle modtage disse engle og have dem “boende” hos os i 5 dage. Det med at lave et lille alter, var intet problem da jeg har et personligt alter stående blandet med lidt som er godt for Malthe. Jeg tilføjede derfor blot et lille ekstra lys, som skulle være tændt alle 5 dage når vi var hjemme selvfølgelig, et æble der skulle spises når de igen skulle forlade os 5 dage efter, 3 små håndskrevet sedler, en for alle personer i vores hjem, med 3 ønsker på hver seddel. 1 ønske for moder natur, 1 ønske for familien og 1 ønske for en selv. Til sidst skulle man stille nogle blomster der skulle stå alle dage og plantes/lægges ude i naturen, når englene igen havde forladt os.

De her ting kan ikke gøres medmindre at man modtager englene fra nogen, da man skal følge instrukserne som er beskrevet på flere sider, så dette er kun den korte version! Vigtigt for mig at sige, så man ikke oplever en skuffelse, hvis man skulle få lyst til at prøve :)

Nu vil jeg fortælle min/vores oplevelse af at have englene “boende”. Jeg/vi modtog dem tirsdag den 25. august om aftenen kl. 22.30 i timerne op til gjorde jeg som sagt klar til at de skulle komme, med de instrukser jeg havde fået pr. mail fra min veninde. 3 minutter før jeg skulle åbne hoveddøren for dem, sætter Buller vores hund sig over til de store vinduer og kigger skarpt hen over gaden, der var ingen at se men han begyndte at gø, lidt efter da jeg går hen imod vores hoveddør for at tage imod englene, begynder Buller at gø fulstændig vildt ligesom hvis nogen ringede på, da jeg åbner døren for at lukke dem ind render Buller rundt i vores gang som hvis han snusede til forskellige personer, men da han ikke kan se nogen stopper han lidt efter.

I det samme går jeg ind i vores stue og Lasse min kæreste står ved sofaen, han siger med det samme hvorfor mærker jeg kuldegysninger og koldsved? Jeg svarede “fordi jeg tror de er her, jeg mærker det på nøjagtig samme måde”. De efterfølgende dage, mærkede jeg en ro og en stilhed i vores hjem, som jeg ikke har oplevet meget længe da vi alle har været i en presset/stresset periode. Vores familie medlem der er alvorligt uhelbredelig syg af kræft, har meget længe intet kunne spise og er blevet dårlig af at kigge på mad, hun har i de 5 dage vi havde englene hos os, ædt som hun selv kalder det, stået op om natten på grund af sult og da jeg spurgte hvor længe hun havde haft det sådan, kigger hun på mig og siger “nu du spørger så startede det tirsdag hvor I modtog englene”. Vi havde alle bedt for hende i vores ønsker om familie, på vores små guld sedler <3

Men det vildeste var i går aftes, hvor englene skulle forlade os igen kl. 22.30 her skete der noget, som gjorde at jeg ikke var i tvivl om vi har haft engle boende hos os. Det lille lys som hele tiden har været tændt, når vi var hjemme stod selvfølgelig også tændt i går aftes, og i lang tid tænkte jeg nu må det snart gå ud, det gjorde det bare ikke, selvom det havde stået i flere timer og er et fyrfadslys der kun kan holde i 4 timer, klokken 22.29 altså 1 minut før englene skulle forlade os, der gik lyset ud. Jeg åbnede hoveddøren, mærkede en lethed, brændte vores sedler som vi skulle, plantede blomsterne i nærheden og spiste æblet, jeg er ikke specielt vildt med æbler, og havde været syg hele dagen men jeg spiste æblet med største velbehag, jeg har aldrig før fået så dejligt et æble.

11068329_10153162647508463_1168671217286268440_n 11222986_10153381820293463_154731799804308383_o 11753695_10153369252583463_9183864200984615307_n

LOVE
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

1 comment on “Havde besøg af englene i 5 dage”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.