Juleferien er slut og i morgen starter vores lille Malthe i vuggestue, som pudsigt nok hedder Stjernedrys. Puha jeg har det ikke helt godt med det, og jeg synes de 11 måneder er gået alt for stærkt! Her den 23. januar fylder han allerede 1 år, det er meget svært at forstå men det kender alle jer som selv har børn jo alt til. 

Jeg ved at det bliver godt for Malthe at starte, og jeg glæder mig da også til at kunne få frihed til igen at kunne tage til møder mm. i dagtimerne. Men må ærligt indrømme at jeg ikke føler mig helt klar til at give slip, for det har virkelig været en dejlig tryg hverdag hvor Malthe og jeg har haft vores egne rutiner, vi har lavet lige det vi har haft lyst til. Nu skal vi til at stå op på samme tidspunkt alle hverdage, det bliver da helt sikkert godt når vi kommer ind i rutinen, men det er ligesom et nyt kapitel af vores liv som starter nu.

Min hverdag bliver helt anderledes og de timer Malthe er afsted hver dag skal bruges 100% på arbejde, så jeg så vidt det bliver muligt kan holde fri når han kommer hjem fra vuggestuen. Jeg ved at de næste par uger bliver en omvæltning for os alle 3, derfor tror jeg det er vigtigt vi sørger for at give hinanden plads til at være sure, trætte, kede af det, glade osv. for der kommer helt sikkert mange følelser i spil hos os alle 3.

Nu bliver der plads til veninde kaffe dates i hverdagen, det glæder jeg mig rigtig meget til for jeg kan mærke at jeg har brug for at komme ud blandt mennesker på egen hånd igen, køre en tur i bilen alene som jeg gjorde altid før i tiden (inden jeg blev gravid), skal også have lavet et arbejdsskema for den næste periode så der kommer en struktureret hverdag igen. 

Malthe er det bedste som er sket for mig og jeg elsker ham over alt på denne jord <3 Rollen som forældre er dog ikke altid hel nemt og herhjemme er vi jo kun lige begyndt, tror det er så vigtigt at huske sig selv på at vi er ingen der er perfekte, men så længe man gør sit bedste så skal det hele nok gå og det vigtigste for et barn er tryghed og kærlighed.

Jeg vil ønske dig en fantastisk arbejdsuge.

Godnat herfra.

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.