Forleden aften var alle rundt om i DK bekymret for, at der skulle være sket lille Storm på 2 år noget, efter at han forsvandt fra sit hjem ved 19 tiden onsdag aften. En af mine nærmeste veninder bor i samme område, og var alene hjemme med sine 3 børn og kunne derfor ikke være med til at lede efter Storm. Men vi skrev løbende sammen om der var noget nyt i sagen, og jeg delte Politiets opslag på alle de sociale medier, samtidig sad jeg med en stor knude i maven bare ved tanken om den lille fyr helt alene i mørket. 

Jeg kunne 100% sætte mig ind i hvordan Storms forældre måtte have den aften, da min egen søn Malthe er halvandet år gammel, så jo tak det var ikke meget søvn jeg fik den nat. Da klokken var omkring 23.00 blev jeg tagget af en tidligere ven på facebook, som skrev om ikke Hillerød var i nærheden af hvor jeg bor og jeg svarede pænt tilbage at det var ca. 30 min. kørsel fra os, og at det var forfærdeligt samt at min veninde bor i samme område. Vedkommende svarer så tilbage “du bor kun 30 min. kørsel derfra, afsted med dig, jo flere dets bedre!”, jeg blev lettere chokeret over at et andet menneske der ikke kender mig ret godt, kunne sidde i København og diktere hvad jeg skulle. Mit svar tilbage blev “du får det til at lyde som om jeg ikke vil hjælpe, jeg er alene hjemme med Malthe og har dermed ikke mulighed for at køre til Hillerød”, jeg havde jo faktisk heller ikke min bil hjemme den aften. Herefter skriver vedkommende en privat besked til mig “Sofie dette er ikke det rette sted at skrive dette, du skriver at du kun bor 30. min kørsel derfra, og jeg sidder i København med influenza og er trods det i gang med at finde en som kan køre mig, du må undskylde hvis det stødte dig, men tænk over hvordan du kommunikere ud god aften”.

Her var det så at jeg blev ked af det, sur og vred!! Hvordan kan nogen være bekendt at prikke til mig på den måde, velvidende om at jeg selv er mor til en lille dreng, og helt oprigtigt ikke havde mulighed for at komme til Hillerød og være med i eftersøgningen. Jeg lå der hele natten og tænkte på hvornår de mon fandt ham, plus jeg følte mig som et ekstremt dårligt menneske, men prøvede at huske mig selv på at der hverken står Politi eller Helt på ryggen af mig, altså det var ikke min opgave. Men jeg synes det er FANTASTISK og RØRENDE at 2500 privat personer havde mulighed for at møde op og hjælpe med eftersøgningen af lille Storm, og endnu mere lykkeligt er det at han blev fundet i god behold <3

Er glad for at alle dem som kender mig og kender til mit hjerte af guld, ved at hvis jeg havde haft muligheden var jeg taget afsted for at hjælpe, os selvom han skulle være forsvundet i Århus.

Lad dette være en reminder om at ALLE mennesker altid hjælper hvor de kan, men det er ikke altid muligt selvom man gerne ville.

LOVE
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

1 comment on “Storm”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.