Vi hører meget om amning i medierne fortiden, og i mit eget liv fylder amning også rigtig meget. Under min graviditet blev jeg ofte spurgt om jeg ville amme, og mit svar var det samme hver gang – JA det vil jeg gerne. Efter min fødsel har jeg så fundet ud af hvor mange ting der ligger i det og amme, det er ikke bare at ligge sin baby til og så kører det. Nej der er så mange ting der skal fungere, først og fremmest skal man have mælk i brysterne, derefter skal man holde øje med sit barns sutte teknik, og finde ammestillinger som fungere for en selv og sin baby. Men der er også meget psykisk i det at have en amning igang og få den til at køre uden problemer.
Jeg har fx. oplevet at folk omkring mig blev ved med at være efter mig, i starten hvor Malthe ikke tog på. Så mente de at det var mig der ikke var tålmodig nok, at jeg ikke lagde ham til ofte nok osv. så jeg følte faktisk at de gav mig skylden for at han ikke tog på. Det var ubehageligt og ikke særlig rart, fordi følelsen af at være en dårlig mor fyldte pludselig en del, og jeg var selv noget overrasket over at han ikke tog på. For amningen fungerede rigtig fint i starten og han virkede ikke sulten, men i det at han ikke tog på vidste jeg godt at noget var galt. Derfor hjalp det mig bestemt ikke at mine nærmeste hele tiden virkede som om de bebrejdede mig, at Malthe ikke tog på og de gik helt i selv sving, når vores sundhedsplejerske foreslog vi skulle begynde at supplere ham.
Når jeg delte mine frustrationer på min facebook profil kom der mange kommentarer, som slet ikke hjalp min psyke eller frustration. Fx. måske har du ikke nok næring i din mælk, måske har han mælke allergi, måske dit, dut, dat… Jeg kunne slet ikke forstå den med næring, da man i min verden kun kan komme ud for ikke at have nok mælk, for næring burde der være, da den mælk man har er lavet til ens barn. Efter nogle uger med fortsat vægttab overgav jeg mig til sundhedsplejersken og lægens anvisning om, at vi skulle begyndte og supplere ham også selvom jeg vidste at han nok til sidst kun ville have flaske. I dag hygge ammer vi når han gider, og ellers er det flaske han får. Jeg har accepteret det nu, men det tog tid at acceptere. For andres kommentarer om at han ikke skal have det kunstige stads, og jeg bare skal fortsætte med kun at amme, har gjort ondt og alligevel er jeg lettet efter vi valgte at give ham flaske fordi han nu endelig har taget på :-D
Mit råd til dig – Lyt til dig selv og tag dig ikke af andres meninger, da det vigtigste er at du og baby har det godt. Amning er godt og det bedste man kan ja, men i sidste ende handler det om mor og barn har det godt, og så går det hele nok alligevel ;-)
1 comment on “Amning”
Skriv et svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
:) dejligt I har fundet noget som fungerer for jer. Amme skal man ikke for enhver pris. Prøv at tænke på vores egen generation. Der har MOR jo hurtigt været på arbejdsmarkedet og amningen har jo ikke været etableret inden den skulle slutte igen – så rigtig mange mødre er i dag jo selv vokset mere eller mindre op på MME. Og jeg lever i hvert fald udmærket.
Begge mine ammeforløb er gået i stykker efter ca 1 måned, så i stedet har jeg malket AL mælken ud i yderligere 4 måneder – simpelthen fordi jeg ikke magtede kæmpe med “Ammer du virkelig ikke”, “Det er jo det bedste for dit barn” og bla bla bla. Det fungerer fint med udmalkningen, men tager tid, kræfter og brysterne er som eksplosive minefelter 3 gange om dagen, hvor jeg næsten ikke kan tage mig af mine unger før jeg har “taget trykket” – MME ville bare være SÅ meget rarere. Har besluttet at nu stopper jeg også snart – magter bare ikke kæmpesmerterne ved ammestoppet..