Jeg bliver pt. mødt med mange sjove kommentarer på de online medier, fordi jeg har gang i mange ting og det er ikke alle som kan følge med, eller lige med det samme kan se ideen med de ting jeg gør og hvorfor jeg gør som jeg gør. Det kan jeg godt smile lidt over, fordi for mig giver alt hvad jeg gør omkring Shine like a STAR mening, der er intet af det jeg kun gør for mine blå/grønne øjnes skyld. Der er en tanke bag hver handling og ofte flere tanker bag hver handling  ;-)

Jeg er uddannet materialist, kontoassistent med specialet administration, mindfulness instruktør og positiv psykologivejleder, det er alle ting som jeg dagligt bruger i mit arbejde med Shine like a STAR. For som jeg har nævnt før så skal mine følgere (dig) føle sig speciel og særlig som en lysende stjerne på himlen, du skal føle at du får skøn inspiration, mulighed for at købe lækre produkter, gode råd og vejledning, det er tilladt at sende mig en mail og spørge om lige det du har på hjertet, jeg er andet end bare en blog og webshop. Jeg har hjertet med i alt hvad jeg gør, og ønsker kun at give jer en oplevelse af at luksus og velvære ikke behøver at være dyrt eller Hotel D’Angleterre hver gang, men at der findes tusindvis af måder at forkæle krop og sjæl på.

Det er vigtigt at være god ved sig selv engang imellem, og det er uanset om du er mor eller ikke er mor, om du har en kæreste eller ikke har kæreste. Lige meget hvor du er i dit liv, så husk at være god ved dig selv. Du kan være god ved dig selv på mange måder, via kosten, gåture, biografture, cafeture, rejser, spa ophold, home spa, en god bog, meditation/mindfulness, positiv psykologi, koncerter, festivaler og meget mere. Du skal bare huske at have dig selv med i alt hvad du gør og de valg du tager, uden at du skal tage hensyn til hvad andre måtte tænke om dig eller de valg du tager.

Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker Shine like a STAR, min samarbejdspartner takker mig ofte for alt det jeg gør, laver brunch, events, sender personlige gaver til de kendte, fortæller mine omgangskreds om alle de skønne produkter jeg sælger. Men jeg gør det ikke fordi nogen siger jeg skal, gør det fordi jeg elsker det og slet ikke kan lade være. I kender det sikkert selv, når der er noget man virkelig brænder for så gør man en helt masse uden at tænke over hvor meget man egentlig gør  :-D

Nu begynder en juli måned snart, og det betyder ferie for min kærestes vedkomende. Det glæder jeg mig meget til, for det er altså bare hyggeligere når far også er hjemme. Vi skal ikke på sommerferie, da vi har planlagt en uge til Abu Dhabi i november. Men vi skal til min morfars 70 års fødselsdag på Fyn, hvor vi i den forbindelse har bestilt en overnatning på Falsled Kro dagen efter, så vi får en mini ferie på Fyn. Jeg kan huske at jeg for 1 års tid siden læste om Falsled Kro via en anden blogger, og jeg forelskede mig i stedet med det samme uden selv at have været der, så kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at få den oplevelse sammen med min familie  :-D Det bliver helt fantastisk og noget for en hver Diva. Jeg skriver om vores ophold ligeså snart vi har været der, og hvem ved måske du også forelsker dig i den smukke kro i de flotte omgivelser.

Hvad skal du lave i din sommerferie?

 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.