Vil gerne fortælle dig hvorfor mit SHINE forløb betyder så utrolig meget for mig. Du ved det måske allerede, men jeg nævner det lige kort igen. Da jeg var gravid med Malthe for ca. 3 år siden, kunne jeg ikke gå, og var sengeliggende i mere end 6 måneder på grund af uforklarlige nervesmerter, så stærke, at jeg ikke selv kunne komme ude af min seng, gå på toilettet, få tøj, strømper eller sko på uden hjælp. 

I den periode græd jeg meget og sommetider skreg jeg fordi smerterne var SÅ stærke og ulidelige, jeg ønskede mig nogen gange helt væk fordi jeg ikke kunne se en ende på det, hvilket bestemt ikke er behagelige tanker at have når man har en lille baby i maven eller generelt bare tanken om at ønske sig død, er jo forfærdelig. Men jeg fandt trøst i bla. det at spise gode kager og andre knap så sunde ting. Lægerne var nødt til at give mig noget smertestillende på trods af min graviditet, og der blev holdt stærkt øje med mig. Jeg var igennem hele møllen af undersøgelser, alternative behandlinger mv. intet hjalp. Min morfar som stadig levede på det tidspunkt ringede en dag meget bekymret til min mor, og spurgte om ikke jeg kunne blive indlagt på sygehuset i månederne op til min termin.

Jeg sagde NEJ, husker tydeligt jeg bare ville være hjemme hvor jeg følte mig tryg. Det var en hård tid for mig og jeg fatter ikke den dag i dag at jeg på samme tid prøvede at drive et blogteam og starte min webshop op. Nu er jeg fri for smerter, kan alting selv igen og jeg er LYKKELIGdet er virkelig en sejr for mig!! I januar måned i år har jeg gået omkring de 50 km. eller mere af mig selv fordi jeg har haft lysten og jeg er blevet fyldt med magiske lykke bobler i maven hver gang, fordi jeg ærligt føler at jeg har fået livet tilbage.

Da Malthe var baby, kunne jeg fx. ikke ikke tage i svømmehallen med ham alene, eller lege med ham på gulvet, men skulle hele tiden have hjælp selv og hjælp med ham. Så derfor oplevede jeg at vi murede os inde, da det at gå i en mødregruppe også var lidt umuligt for mig, i og med jeg ikke rigtig kunne gå, når sundhedsplejeysken kom var det altid med et meget bekymret blik for mig og min krop, selv de dage hvor jeg tænkte det går lidt fremad.

En HÅRD tid!

Hvorfor fortæller jeg dig dette?

Det gør jeg fordi jeg har stor succes med mit nyeste skud på stammen her i mit univers (mit hjertebarn), det er nemlig mit SHINE forløb, et forløb for alle kvinder, som gerne vil bruge mere Mindfulness i deres hverdag, har mål og drømme, men føler de har brug for en Mentor på sidelinijen, kvinder der gerne vil tabe sig, åbne op for spiritualiteten, engle mv. Jeg oplever faktisk at vi på forløbet kan arbejde med alt som mange af os kvinder går rundt med alene hver især.

Jeg er færdiguddannet Spirituel Mentor hos Christine Eilvig her til marts måned, det glæder jeg mig meget til, jeg er dybt taknemmelig for min uddannelse og særligt fordi en ny verden har åbnet sig for mig. Nu ved jeg nemlig hvorfor ingen læger kunne finde ud af hvad der var galt med mig, jeg var i ubalance og havde brug for at indse hvem jeg er virkelig er og hvor meget jeg skal passe på mig selv, jeg er særligt sensitiv som virkelig er en gave fordi jeg bla. kan mærke andre mennesker, skal bare huske at jeg også meget hurtigt kan blive drænet for energi. 

Mit eget SHINE forløb hjælper mig til at passe på mig selv, huske hvem der er STJERNEN i mit liv og give mig selv al den selvkærlighed, egen omsorg og selvforkælelse jeg fortjener <3 

Der er lige nu et super fødselsdagstilbud på mit SHINE forløb pakke 1 og pakke 2, i anledningen af bloggens 4 års fødselsdag i går. Skriv endelig til mig hvis du har spørgsmål eller en personlig historie du gerne vil dele med mig.

Pas på dig selv derude <3 

HUSK VI ER ALDRIG ALENE 

LOVE
Sofi Novalee 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *