Husker du at forkæle og overraske andre uden, at der altid skal være en anledning?

Jeg synes det er så vigtigt at gøre små ting i hverdagen for andre mennesker,
og det behøver ikke koste noget. Men bare det at du har tænkt på vedkommende kan varme helt utroligt. F.eks. spurgte jeg en veninde for nylig om hun ville have en ansigtscreme, ansigtsscrub, og noget bodycreme jeg havde stående.
Det meste var ubrugt og jeg vidste at jeg ikke ville få det brugt, derimod vidste jeg at hun brugte det mærke, så jeg spurgte om hun ville have det, og det ville hun meget gerne :-)

Jeg elsker at få og modtage, men jeg synes det giver mig en ligeså stor glæde og varme, at give andre mennesker noget. Hvis jeg har modtaget rigtig meget fra nogen, i forbindelse med bloggen f.eks. så kan jeg godt finde på at give noget den anden vej, om det så bare er et kort sendt med posten hvor jeg skriver tak, eller det er blomster, vin, chokolade, eller noget helt andet.

Det er vigtigt for mig ikke kun at være en som tager imod, da jeg som person og menneske får mindst ligeså meget glæde i livet ved at give <3 “give and take”.

Så når jeg har en give-away på min blog, som jeg ofte har :lol: Er det simpelthen fordi jeg bare elsker at forkæle og glæde andre mennesker!! Der er ingen lusket bagtanke, blot at mine læsere kan blive forkælet engang imellem. Så kommer vi også tættere på hinanden, end hvis min blog bare var tekst uden et kærligt og omsorgsfuldt menneske bag bloggen. Min blog skal jo afspejle mig og den person jeg er, hvilket jeg også selv synes den gør :-)  

Sofie1

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.