Et billede af mig i badedragt på facebook og instagram fik igår stor opmærksomhed, over 1100 mennesker så det, 60 mennesker gav det et like, og 20 mennesker valgte at kommentere på det. Jeg er stadig meget rørt over det idag, og synes det er helt utroligt at det fik så meget positiv opmærksomhed. Det var tydeligt at mærke folk tog hatten af for min ærlighed, NO FILTER!!

Jer der kender mig I ved at det er sådan jeg er hele vejen igennem, bare de seneste par uger har jeg haft “fremmede” kvinder til brunch i mit eget hjem, jeg har været meget ærlig omkring mine drømme, mål og ambitioner, og nu har jeg også stået i badedragt på facebook/instagram.

For mig er alt dette det helt rigtige at gøre, for jeg er hudløs ærlig som menneske. Nogen kan lide det, og lader sig inspirere af min åbenhed, imens andre hader det. Begge dele er helt okay for mig, da ingen er ens og man skal kun følge mig hvis man har lyst til at være i samme rum som mig. Det er nemlig den følelse jeg tror du får ved at følge mig, følelsen af at du næsten kender mig og følger mig på godt og ondt  :-)

Jeg har nævnt det før og nu gør jeg det igen, kan jeg bare hjælpe 10 kvinder i hele Danmark med at få deres SHINE frem, og vise dem hvor befriende det kan være bare at være sig selv og ingen andre. Det er fantastisk at være unik, med lidt for store lår og overarme  ;-)

I sidste uge var jeg til intim koncert med Christopher og det var den bedste aften. Jeg havde min nye Ganni kjole på (købt på udsalg) og den sad perfekt hvis jeg selv skal sige det! Vi fik lækker mad, nød den gode musik og aftenen sluttede af med at jeg fik et kram af DK’s hotteste fyr fortiden. Ved du hvordan jeg følte den aften?

Jeg følte mig som en smuk stjerne og faktisk havde jeg det fedt med at stå lige foran ham i en hel time, selvom jeg ikke ser ud som smukke Medina eller andre kendte skønheder, så var jeg smuk på min egen måde den aften. Jeg følte mig godt tilpas og var GLAD :-D Det tiltrak mit ønske og min drøm om at komme helt tæt på.

Jeg er i gang med at lave et nyt tiltag hos Shine like a STAR.
Snart kan du komme og få en Shine like a STAR session hos mig, som indeholder flere elementer bl.a positiv psykologi og mindfulness. Skriv meget gerne en kommentar og fortæl mig hvad du synes om det?

Hav en skøn mandag derude.

Kærlig hilsen

Sofie
Shine like a STAR

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.