“Be who you are and find your own way to shine”

Fredag aften, sidder lige nu og er træt men samtidig fuld af ideer der bobler inden i mig, som små sommerfugle. Jeg har afsluttet 1 modul af BeChange Coachuddannelsen, det har været 3 intense dage med mange indtryk, AHA oplevelser, opdagelser, jeg har mærket en stærk indre selv kærlighed. Det føles så rigtigt at være på den rejse jeg er nu, og kan slet ikke vente med at komme endnu længere på rejsen. 

Elsker at arbejde med andre mennesker, men elsker også at opdage nye ting ved mig selv og det fik jeg rig mulighed for i dag, hvor vi talte om skygge sider. Skygge sider er noget vi alle har, det skal ikke ses som noget puha… tvært imod skal vi bare lære hvordan vi kan give slip, så vi ikke lader os styre af de sider. Fx. fandt jeg ud af at en af mine skygge sider er, at jeg er så DÅRLIG til at sige fra over for andre mennesker især min familie! Hvilket er drøn irriterende, for hvorfor skal jeg gå rundt og bruge min tid på at være en som hele tiden skal tilfredsstille andre og gøre dem glade, når jeg kan have en tendens til at glemme mig selv, eller det der er værre lader mig slå helt ud, når folk ikke gør det samme for mig.

Imorgen skal jeg have en Shine like a STAR Session, og jeg glæder mig til at mærke forskellen fra mine tidligere sessions, også til nu hvor jeg har lært endnu mere omkring coaching. Hvis du overvejer en coachuddannelse, vil jeg varmt anbefale dig at gøre det hos BeChange. Sara og Sussanne underviser på en meget kærlig og omsorgsfuld måde, det mærkes helt ind i hjertet hvor meget de brænder for coaching, mindfulness mm. Derudover er ShantiRoom (stedet hvor vi får undervisning) en helt fantastisk Københavner lejlighed indrettet på en helt unik måde, der findes så meget varme, spiritualitet og kærlighed i det rum.

Nu vil jeg snart lægge mig til at sove, har et lidt stramt weekend program så har brug for at lade op!!

LOVE 
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.