I dag tog jeg en beslutning om at dele noget ret alvorligt på facebook, og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde!! 

For mit nødråb af en status opdatering er virkelig blevet delt mange gange i dag, det er fantastisk at mærke hvor mange af jer derude der gerne vil hjælpe mig. Det viser mig at I synes om de ting jeg laver, og at I rigtig godt kan lide de produkter jeg sælger i min webshop.

Til de af jer som ikke har læst min status opdatering, så får I den lige her:

Kære fb venner,

Jeg har brug for jeres hjælp! Som mange af jer ved driver jeg virksomheden Shine like a STAR, og har blandt andet en Webshop med mange lækre produkter til kvinder. Shoppen har haft en god start, men desværre haft en meget stille periode der kan betyde, at jeg må lukke og slukke. Jeg har dog et lille håb om at få et godt julesalg, især nu hvor shoppen har fået dankort. Netværk kan gøre meget og håber derfor af hele mit hjerte, at I vil dele link til Shine like a STAR. I må meget gerne skrive lidt om den gode service jeg yder. Dette er mit sidste håb for at mit firma kan overleve.

Kærlig hilsen Sofie

Det er bestemt ikke nogen sjov opdatering, men den var vigtig for mig at få meldt ud og nu ved I alle hvorfor bl.a. det tog så hårdt på mig at jeg ikke fik det deltidsjob jeg skrev om fornylig.

Jeg har ikke helt opgivet endnu, håber stadig på at det bliver en god december med en masse julesalg. Hvis det værste skulle ske, kan jeg sige til mig selv at jeg ihvertfald kæmpede og det kan ingen tage fra mig!!

Der er stadig gode juletilbud på mange skønne varer til krop og sjæl <3 Shine like a STAR Webshop

Tak for jer derude! <3

LOVE
Sofie Chloé

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.