Torsdag morgen, sidder og nyder en kop kaffe da en forfærdelig historie bliver fortalt i Go’morgen Danmark.
Det er en ung mands historie Drengen uden blå mærker. Han havde ikke fortalt ret meget af sin historie, før tårene trillede ned af mine kinder og mit hjerte blødte på hans vegne. Min første tanke var tænk at noget så grimt sker i vores lille land, min anden tanke var det sker mere end vi overhovedet kan forestille os! :-(
Jeg kunne godt genkende ting fra hans historie, min mor er ikke død, min stedmor har ikke slået mig, og min far har ikke bordadopteret mig. Har heller ikke været på kostskole, men da mine forældre blev skilt var jeg 16 år.
Dengang valgte jeg at flytte med min far og der gik ikke længe før han mødte min stedmor. Min stedmor og jeg kom skævt ind på hinanden fra første dag og har aldrig haft et forhold til hinanden, men vi kan da tale sammen.
Jeg boede sammen med min far og stedmor fra jeg var 16 år og indtil jeg var 18 år. Mine 2 mindre søskende boede hos min mor, og set i bakspejlet var det også der jeg skulle have boet. Men nu havde jeg taget et valg også var det sådan det var, ønskede jo også hver dag at vi skulle få det godt sammen. Min far arbejdede på bordeplatform og var derfor ikke altid hjemme, der var også et halvt års sygdoms forløb på et tidspunkt.
Så derfor var jeg meget alene i huset med min stedmor og hendes hund, som sagt oplevede jeg ikke fysisk vold, men psykisk vold som man kalder det fx. blev køleskabet delt op og der var ballade hvis jeg var kommet til, at tage noget fra hendes del af køleskabet. Derudover fik jeg skylden for mange ting, en dag havde hun bagt en kage og da den var væk blev jeg straks anklaget, indtil de faktisk fandt ud af det var hendes hund der var gået på bordet og ikke mig. Et andet eksempel var at jeg kom hjem fra arbejde (var hjælpe pige i en Matas) med 2 store poser fyldt med testere, som jeg havde fået lov til og tage med hjem ellers ville det bare være blevet smidt ud. Skulle aldrig have spurgt om hun ville have noget, for der gik ikke mange timer så havde jeg min far i tlf. hvor jeg blev spurgt om jeg havde stjålet de ting fra butikken. Min mor blev rasende! :evil:
Da jeg var 18 år og næsten lige kommet hjem fra Australien, blev jeg frygtelig uvenner med min stedmor kan ikke huske hvad årsagen var, men vil aldrig glemme denne sætning – SKRID UD AF MIT HUS!!
Det gjorde jeg så, jeg havde meget hurtigt en lille lejlighed og fik mine dengang svigerforældre til, at flytte alle mine ting så jeg undgik og spørge hende om hjælp til det. Valgte nemlig at flytte ud en dag min far ikke var hjemme, da det var for hårdt for mig og ved også han havde det rigtig skidt med det var endt sådan.
For han sagde flere gange du behøver ikke at flytte, hvorefter jeg svarede jo det er jeg nødt til og nu har jeg også fundet et sted at bo.
Dette er en meget kort version, og igen ingen ting i forhold til hvad andre børn bliver udsat for dagligt.
Jeg vil gerne understrege at dette ikke er for at sammenligne historierne, for det er ganske enkelt umuligt da min historie er vand i forhold til! Men kun fordi en masse gamle tanker dukkede op i mig under det indslag, og samtidig bliver jeg vred over at nogen voksne kan behandle deres børn på den måde, som Drengen med de blå mærker har været udsat for.
Vær overfor andre mennesker, som du ønsker selv at blive behandlet :-)
