Sådan Får Du En Kæreste, det er titlen på Kirk Rønler’s nye bog, som er lyserød (min yndlingsfarve), jeg behøver derfor ikke sige ret meget omkring, at jeg allerede elsker min signeret bog af Kirk Rønler, uden at have læst den (endnu).
Jeg var så heldig at jeg for et par uger siden modtog en kærligheds mail fra Kirk Rønler, som spurgte om jeg havde lyst til at komme til hendes foredrag “Lær hvorfor du ikke bare får en kæreste”, i København og jeg måtte gerne tage en veninde med.
Jeg var slet ikke i tvivl, jeg skulle selvfølgelig med!!
Det var der flere årsager til:
- Det er altid spændende at høre om hvorfor vi er så mange, der oplever udfordringer i kærligheden (jeg er selv fraskilt fra en soldat, det var i 2012).
- Jeg ville virkelig gerne møde skønne Kirk Rønler (in real life), hun har den dejligste, kærlige og mest sprudlende energi, samtidig med at hun har en POWER som bare pokker!
- En aften i København med tapas, vin, bobler og min veninde plus alt det lyserøde (GIRLPOWER),
- En mulighed (chance) for at blive klogere på kærligheden og hvorfor vi drages af de mande/kvinde typer vi gør.
- Kærlighed er alt hvad livet handler om, så derfor var det et KÆMPE JA TAK herfra.
Nu er det et par dage siden, at min veninde og jeg sad og sugede alt til os, men en ting er sikkert, vi blev klogere på kærligheden og på mennesker. Vi fik en dybere forståelse af de 5 kærlighedssprog.
Feminin energi var ikke til at komme uden om den aften, hele lokalet på Rysensteen Gymnasium summede laaaangt væk af den kærligste, sprudlende og varmeste feminine energi!!
Jeg tog mig selv i at få tårer i øjnene, da Kirk begyndte at tale om livssmerte for jeg måtte mærke efter dybt inden i og erkende at jeg har nøjagtig den samme livssmerte, følelsen af at blive forladt. Jeg er ikke blevet forladt sådan direkte og alligevel er jeg, min far flyttede til udlandet da jeg var 18 år en alder hvor jeg er blevet “voksen”, men alligevel ung og sårbar med brug for min far.
Udlandet er mange ting, for det var ikke Sverige, dengang var det Qatar og det var langt væk husker jeg, det synes jeg stadig det er i dag og i dag er det endnu længere væk nemlig Malaysia. Inden min far flyttede til udlandet blev mine forældre skilt, da jeg var kun 16 år og det var en svær tid at få revet benene væk under sig, fordi mor og far ikke længere var sammen.
Det er samme mønster jeg har oplevet i mine kærlighedsrelationer, følelsen af at blive forladt. Så det var interessant at få sat spot på min livssmerte, for at forstå hvad det er der sker når jeg igennem tiden er blevet afvist, hvad sker der så inden i mig og det er præcis følelsen af at være forladt, helt alene i verden (det er jeg aldrig, men det kan føles sådan).
Jeg har oplevet mange kærlighedssår igennem mit 31 år lange liv, men en ting har jeg lært der er altid en læring og en gave gemt til mig, i det forliste forhold/ægteskab. Er kommet stærkere ud på den anden side, i dag ville jeg aldrig vælge mig selv fra for at tilpasse mig et forhold/ægteskab. Jeg er den vigtigste i mit liv og herefter min søn også fortsætter rækken ellers derud af.
Nu glæder jeg mig til at læse min bog “Sådan Får Du En Kæreste“, både min veninde og jeg måtte bare købe den, der er altså noget helt MAGISK over at få en signeret papirsbog i hånden, i denne online SoMe tid!
Dette indlæg er sponsoreret af Kirk Rønler