Sidste helligdag og påsken er ved at være slut. Jeg synes påsken i år er gået stærkt og jeg føler mig som et fyldt påskeæg, men ikke fyldt op af chokolade eller mad for den sags skyld, nej fyldt op med glæde og bobler i maven over at min webshop fylder 1 år om en lille måned. I går kom der et fint tal i min statestik – 310 ordre på knap 11 måneder. Det er jeg virkelig stolt over og synes det er lidt vildt, at inden shoppen fylder 1 år, kan jeg faktisk nå op på det antal dage der er på 1 år, som svarer til 1 ordre pr. dag, hvilket er fantastisk, når dette blot er mit 1. år som “rigtig selvstændig”.

I kan jo godt høre, at hos mig eksistere “janteloven” ikke. Jeg synes faktisk at det er ret vigtigt vi tør fejre de små succeser på vores rejse mod stjernerne! Dets mere vi tør klappe os selv på skulderen, samtidig med vi siger højt “godt gået!” dets mere rykker vi os. For hvis vi blot er dem der kravler langs panelerne og aldrig kommer ud med vores budskab og drømme, så får vi heller aldrig det liv vi går og drømmer om. 

Tro på dig selv, tro på din process, tro på at det nok skal lykkes dig at bryde igennem og du en dag lever på den måde du ønsker at leve.

Da jeg startede op sidste år, var der mange som spurgte mig “er du ikke bange for at du ingen ordre får?” mig “nej, den tanke har faktisk slet ikke strejfet mig for mit største ønske er at drive en succesfuld webshop for primært kvinder, så selvfølgelig får jeg ordre!”. Men derimod havde jeg lyttet til alle andres usikkerhed på mine vegne, ja så var jeg sgu ikke her hvor jeg er i dag ;)

Lyt til dig selv og hvad dit hjerte fortæller dig, kun du kender SANDHEDEN og INGEN ANDRE! Vær ikke bange for hvad andre tænker om dig, for der vil altid være dem der ikke kan lide dig også vil der være dem som elsker dig.

Nik og Jay er et ret godt eksempel på det, jeg har været fan af dem fra day one, og mange har drillet mig lidt med det. Men som jeg siger hey de er her endnu og har haft succes i over 10 år, og det har de bl.a. fordi de TROR PÅ DEM SELV. Så kan man mene om dem hvad man vil, det er fuldstændig ligegyldigt, for det er de ret ligeglade med. De er en af grundende til at jeg i sin tid vendte bøtten og begyndte at tro på mig selv, og sige til mig selv “du er god nok Sofie, show them what you got!”.

Det var lige dagens peptalk herfra :)

Nyd din dag.

LOVE
Sofie Chloé 

Sofi Novalee Orkideea Müller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.